318 Niende Kapitel
pirfabrik i Kristiania ikke mindre end til samme Slags Anlæg ved Kjøbenhavn, den begunstigede Oprettelses af et Manufakturkompagni i Norge til Forarbejdelse af alle Slags Læder, og den holdt det for særlig heldigt, om der ved norske Bjergværker tillige kunde blive an- lagt Jæmmanufakturer^^).
Men som den hele Plan at faa Fabrikvæsen i (iang efter en større Maalestok skulde vise sig i højeste Grad sangvinsk, saaledes laa det i Sagen selv, at Fabrik- anlæggene langt mindre kom frem i de danske og norske Kjøbstæder end i Kjøbenhavn, hvor det med Hensyn til de fleste Varer var lettest at finde Afsætning, og hvor de større Forhold gjorde det mest indbydende at ned- sætte sig. Dog var der visse, Vindskibeligheden meget nær staaende Omraader, hvor det blev Norge, som ude- lukkende fængslede Begeringens Opmærksomhed. Disse Erhvervsgrene vare Savbruget og Bjergværksdriften.
Ved Savbruget trængtes der visselig ikke til Op- muntring. Afsætningen af Trælast var saa levende, at der her blot behøvedes nogle ordnende Bestemmelser om Brugen af Elvene. Men Privilegievæsenet viste sig dog, for saa vidt der blev indrømmet enkelte Mænd store Begunstigelser. Saaledes tillod Kristian V sin Halvbroder U. Fr. Gyldenløve som Ejer af Fritzø Savbrug frit Savtømmerlrjøb i visse Distrikter fremfor alle andre Savejere ^^). Langt stærkere greb Statsmagten ind ved Bjergværksdriften. Slag i - Slag fulgte den ene Bevilling til at anlægge Bjergværker efter den anden. Der var stor Ensartethed i, hvad der ved disse Privilegier blev bestemt f. Ex. med Hensyn til Brugen af Skovene i Nærheden af Bjergværkerne og den Baadighed over de nær boende Bønders Arbejde, som blev indrømmet Bjergværksejeme. Disse forskjellige Bestemmelser bleve samlede, ligesom ved en Kodifikation, i den store Bjergordonnance af 23. Juni 1683, atter altsaa et af de vigtige Lovarbejder, der gjøre dette Aar saa mærkeligt.
