Fiskerier. — Told. 231
afskaffede en Havnetold, som i hin Tid tyngede paa Handelen, udtalte lejlighedsvis ikke længe efter som sin Vilje, at Handel og Skibsfart saa lidt som muligt skulde trykkes ved Paalæg^*), og der forekommer flere Gange i Løbet af Tidsrummet Udtalelser af Statsmænd, der pege i samme Eetning ; men selvfølgelig trængte Stats- kassen den Gang som altid til Toldafgifter, og efter Datidens Grundsætninger var det ikke blot Indførsels- told, hvorved Statskassen søgte at skaffe sig Indtægt; der krævedes ogsaa Told af de Varer, som førtes ud af Landet. Endnu mere forbavsende forekommer det os maaske, at der i mange Tilfælde maatte be- tales Told af Varer, som førtes imellem Danmark og Norge, og i visse Afsnit af Tidsrummet ogsaa af, hvad der førtes imellem de enkelte Provinser og større Lands- dele af de tvende Riger ^**). Heldigvis kunde dog Varer, naar der var betalt Told af dem ved deres Indførsel enten til Danmark eller Norge, derefter toldfrit om- sættes fra det ene Rige til det andet og inden for hvert af disses Grænser. Der var desuden ved den inden- rigske Handel Toldfrihed for mange Varer ogsaa uden- for dette Tilfælde, og den Told, der blev udredet ved denne Slags Fart, var i det hele saa lav, at den ikke kunde væi*e nogen følelig Byrde. Derimod var Handels- omsætningen med den kongelige Del af Slesvig og Holsten virkelig trykket af Tolden, då disse Landskaber med Undtagelse af nogle, især nordslesvigske, Byer og Egne behandledes som Udland^*).
Naar det finansielle Hensyn saaledes ved Told- lovgivningen kom til at fremkalde et Tryk paa Rigernes Indførsel og Udførsel, sluttede det sig dertil, at Handelen maatte føle uheldige Virkninger af det Beskyttelses- system som Regeringen gjennemførte for at arbejde Industrien i Vejret. Det kunde ikke være andet end, at de høje Toldsatser eller undertiden endog ligefremme Forbud, hvorved Statsmagten til Gavn for den inden- landske Vindskibelighed søgte at hæmme eller helt at
