238 Tiende Kapitel
vilde være totalt ruineret, saafremt den mistede den fin- markenske Handel ^^). Overvejelserne endte derfor med, at Handelen (1702) blev givet til et samlet, fast organi- seret Handelskompagni i Bergen. Men snart efter lød der atter berettigede Klager*). Da greb Kegeringen til at prøve, om det ikke vilde være bedre at lade der være Konkurrence imellem flere. IA året 1715 udvidede den Handelsretten til alle „vore kjære og tro Under- saatter baade i Bergen og Trondhjem, samt Borgere fra disse Byer, der boede i de til Trondhjem hørende Sølen (d. V. s. Romsdalen, Nordmør, Fosen og Nummedal.) Der blev nu desuden ikke mere sat bestemt Taxt paa Handelsvarerne ; men enhver maatte sælge og kjøbe, som han kunde. Kun formanedes de Handlende til ikke at „søge Indbyggerne at fornærme eller med slette Varer at forurette, men at omgaas dem oprigtig". For at lette Handelen blev der fastsat Toldfrihed for alle de Varer, som førtes til eller fra Landet. Nordlands Indbyggere, der tidligere kun havde havt Ret til at tilføre Finmarken Baade, Fiskeredskaber og Skindbuxer, flk nu ogaaa Lot til at forhandle Levnetsmidler der i Landskabet. Selve de Indfødte i Finmarken var det vistnok strængt forbudt at handle med Udlændinger, enhver, der gjentagne Gange gjorde sig skyldig i sligt, skulde dømmes til at arbejde i Jærn paa Bremerholm. Men de fik den vigtige Ret at de maatte enten forsende eller selv føre deres Varer
- ) Danske Kongers Historie i Nr. 236 S. 106. Regjeringen
sendte paa Grund af Amtmandens Klager atter en Mand, Poul Resen til Finmarken for at faa Oplysninger om Tilstan- den deroppe. (1ste Februar 1706, Rentekammerets Protokol.) Ligesom til Vederlag for alle de Klager, der i Enevældens Tid bleve rettede mod de bergensiske Kjøbmænd, klagede disse snart over de finmarkenske Fiskeres Dovenskab, snart over Embedsmænd der oppe, som f. Ex. over en Provst, hvem de sigtede for at gjøre Indbyggerne uvillige og opsætsige til at betale Kjøbmændene deres forstrakte Varer (Protokol over Kommissioner osv. Nr. 4. 30. Novbr. 1701). Naar man ogsaa ser Kjøbmændene andrage hos Regeringen om at faa Amt- mandsembedet atter afskaffet (1. Decbr. 1698), fristes man til at tro, at det har været for at slippe for en skarp Kritik (smstds.).
