Ellevte Kapitel.
Vi have hidtil fulgt Enevældens Handels- og Industripolitik, saaledes som den traadte frem, dels i Forordninger om Told, Handel og Skibsfart i Almindelighed, dels særlig ved Fabrikindustrien og de større Handelskompagnier. Allevegne ligesom ogsaa ved Bjergværksvæsenet og Fiskerierne saa vi den bære Præget af de tvende Hovedsider ved Datidens sædvanlige økonomiske Styrelse, Beskyttelsen og Tvangen, vi saa Regeringen i den Grad fastsætte Omfang og Vilkaar for de forskjellige Foretagender, og efter en saadan Maalestok udøve Tilsyn paa mange Punkter, at man idelig har Indtryk af, at Handels- og Industripolitiken nøje svarede til den fuldstændige Overvægt, Centralisationen paa Styrelsens Omraade havde over Selvregeringen.
Men det samme havde en langt videre Udstrækning. Det kan følges ved enhver borgerlig Idræt og ved en Mangfoldighed af Byernes Næringsforhold. Statsmagten søgte at bruge al Slags Handel og Haandværk, selv de tarveligste, som sine Midler til at sørge for Stat og Samfund. Idet den ligesom tog hele Befolkningen i sin Tjeneste, vilde den ikke blot arbejde paa, at der blev produceret det nødvendige i de forskjellige Retninger, som der var Brug for, men ogsaa paa, at Fortjenesten blev
