246
Ellevte Kapitel.
nogenlunde ligelig og sikkert fordelt, for at Fattigdommen derved saa vidt muligt kunde blive holdt borte. Den enkelte maatte ikke røre sig altfor frit og tjene for meget, saa gik det let ud over andre. Skjønt Arbejdets Deling i flere Henseender er en Frugt af en senere Tids økonomiske Forestillinger og Indretninger, var den dog paa en vis Maade netop karakteristisk for Datiden, og i hvor uendelig en Grad en Statsforfatning som det dansk-norske enevældige Kongedømme af Guds Naade end staar i Strid med moderne social-demokratiske Ideer, peger det dog ved mere end ét Træk af sin Ledelse af Arbejdet i en Retning, der langt mere gaar sammen med disse, end Tilfældet har været med den Arbejdets Ordning, som udviklede sig i Liberalismens Tid.
Byer og Kjøbstæder vare de naturlige Hjemsteder for Haandværk og Handel. Men skulde de, der i det mindste i Danmark vare i en skrækkelig Tilstand efter Krigene 1657—1660, kunne udvikle sig til at huse en virksom og velstaaenda Borgerstand, saa Regeringen, at der maatte ydes dem Begunstigelser. Den ændrede derfor den ene Gang efter den anden Grundlaget for Beskatningen i Haab om at kunne gjøre den nogenlunde let for dem saaledes, at „Byernes Indvaanere og andre kunde animeres til at forblive og at sætte sig ned i samme Kjøbstæder og bruge Handel og Næring." Ogsaa nedsatte den lejlighedsvis en af Skatterne, den saa kaldte Kop- og Ildstedskat, med en Fjerdedel for de større Byer og en Tredjedel for de mindre. I Aaret 1694 hævede den ganske den vigtige Grund- og Lejeskat saa længe, indtil Kjøbstæderne kunde komme i bedre Stand. Det var Lettelser i samme Retning, den gav, naar den strax efter Kristian V's Tronbestigelse afskaffede den nogle Aar tidligere indførte Havnetold og snart efter ophævede al Salt- og Tøndeskat, „som var Kjøbstæderne til Besvær," og lod dem betale 9 Slettedaler i Stedet for hver Oxe, de ellers skulde have ydet. I Slesvig og Holsten søgte den at lette Kjøbstædernes
