Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/267

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

247

Regeringen vil hjælpe Kjøbstædeme.

Skattebyrde ved Formindskelse af det Antal Plove, som deres Jordtilliggende var beregnet til[1].

Enevælden føjede hertil ved mange Lejligheder Lettelser og Begunstigelser saa til den ene, saa til den anden By, naar det syntes nødvendigt at hjælpe dem, og det var det tidt. Da Fredericia gjenopbyggedes efter Freden i Kjøbenhavn, fik den store Privilegier i forskjellige Retninger, saaledes Frihed i 10 Aar for alle ordinære og extraordinære Kontributioner og Skatter, Ægter, Told, Accise samt alle andre borgerlige onera, hvad Navn de og kunde have, baade de, som nu vare brugelige, og de, der herefter optænkes kunde. Naar de 10 Aar vare gaaede, skulde Byen udrede halv Told og halv Accise imod de andre Kjøbstæder. Nakskov blev der 1667 bevilget 8 Aars fuldstændige Frihed for Kontributioner og Paalæg og derefter halv Frihed i 16 Aar. Bergen fik foruden adskillige andre Lettelser Toldfrihed for Hval, Torsk og Sild, som „lige fra aabent Hav, hvor de fanges, til fremmede Steder henbringes"; der blev indrømmet denne By saavel som Trondhjem Konsumtionsfrihed med Hensyn til saltet og tørret Fisk, som indførtes til dem fra Nordlandene, og efter flere af de ødelæggende Ildebrande, der hjemsøgte Bergen under de første Enevoldskonger, blev der ydet den dels Tilskud af Penge, dels andre Fordele, for at de afbrændte Dele af Byen kunde blive hurtig gjenopførte[2]. Varde blev 1671 forskaanet for den saakaldte Skillingstold, der udrededes med en Skilling af hver Slettedalers Værdi af Varer, som ind- og udskibedes i Byen, der blev indrømmet Helsingør Nedsættelse af Grundskatten i 15 Aar samt Toldfrihed paa en Del Fedevarer og fersk Kjød, for at Afsætningen til forbi sejlende Skippere kunde blive desto større, Trondhjem blev der 1686 bevilget Frihed i 3 Aar for alle Skatter og Kontributioner, med Undtagelse af Konsumtionen, samt flere Toldlettelser, Mariager fik 1687 Frihed for en Del Skatter i 10 Aar, Frederikshald opnaaede Lettelse i Afgifter ved

  1. Error: The pages tag cannot be used in the Page: and Index: namespaces
  2. Error: The pages tag cannot be used in the Page: and Index: namespaces