Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/277

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


Ordning af Omsætningen i Kjøbstæderne. 257

Som Regeringen holdt af at fastBtikke Grænserne for Kjøbstædemes Opland og undertiden ogsaa for deres Virksomhed^ saaledes greb den ind i Ordningen af de Sysler og det materielle Liv, som fandt Sted i dem. Det ligger i Sagen selv, at den vilde have et Tilsyn med, at det gik ærlig og redelig til ved Handel og Vandel, f. £x. yed Afslutning af Kontrakter, Dannelse af Inter- essentskaber o. s. y., ligesom ogsaa, at den holdt Øje med, at der ikke fandt Aager Sted, at den passede paa Torveordenen og adskilligt andet, der hørte under Po- litivæsenet. Men detteTilsyn kunde undertiden gaaforunder- lig vidt. Saaledes, naar det paa Grund af nogle Bedra- gerier fra Slagternes Side i Oldeslohe i Holsten blev fastsat, at ingen Slagter i denne By maatte sælge noget Stykke Kjød, førend det var undersøgt og taxeret af et Medlem af Byens Raad og et Par af de 8 udvalgte Bor- gere*^). Mærkeligere er dog Enevældens Forsøg paa at fordele og bestemme Handelsforetagendemes Betning, Karakter og Omfang, dens Fordeling af Haandværkets forskjellige Grene, ikke mindre end dens Lyst til at have et vægtigt Ord at sige med Hensyn til den Maade, hvorpaa Haandværket blev drevet, for at Varerne kunde være tilstrækkelig gode og ikke for dyre, endelig dens Tilsyn med Haandværkerklassens indbyrdes sociale For- hold. Medens al saadan Kontrol ved de privilegerede Kompagnier og Interessentskaber kunde synes at være en Konsekvens af den Beskyttelse, der ydedes dem, forbavser den ved første Øjekast, naar Talen er om de nærings- drivende Klasser i det hele; men Sagen er, at alle i Virkeligheden opfattedes som privilegerede, derfor ogsaa som de, der maatte være Gjenstand for Eeglementer og Tilsyn.

Begeringen bød saaledes, i det mindste i en Del af Tidsrummet, at de Varer, som Kjøbmænd i den dansk- norske Stat indførte, skulde være hentede fra første Haand, det vil sige, enten paa selve det Sted, hvor de frembragtes, eller i et Land, hvor det af særlige Grunde

Danmark-Norge ie»0— 1720. 17