Fordeling af Handelen i Byerne. 259
stiansands Privilegier blev det 1662 fastslaaet, „at den, som brager en Handel, sig ikke med en anden skal be- mænge. Regeringen gik snart endog løs paa at indføre en nøjagtig Fordeling af Handelen. Den befalede, at der i Kjøbenhavn skulde være otte Klasser af Hand- lende, som hver kun maatte sælge visse bestemte Varer*®*). Silke- og Klædekræmmeme overdroges det at handle med alle Slags Stoffer, Silke- og uldne Varer, Isenkræm- merne maatte handle med allehaande Ntirnbergervarer, der var Krydenerere, som solgte alle Slags Kryderi og Drogisteri, en Klasse Kjøbmænd, som drev Handel med Jærn, Staal, Hør, Hamp, Beg, Tjære, Humle. Salt og forskjellige grove Varer, saavel som Viktualier osv. *^) Ef- ter dette Forbillede ønskede Begeringen ogsaa Handelen ordnet i andre større Byer, og den gav Stødet til, at den kjøbenhavnske Inddeling blev efterlignet baade i Kristi- ania og i Trondhjem. I den første af disse Stæder op- stillede Magistrat og Borgere en Ordning med 8 Klasser Handlende, i Trondhjem enedes Byens 79 Handelsmænd om at lade sig inddele i 14 Klasser'®).
En saadan Klassedeling passede ganske til selve Borgerstandens Synsmaade, de norske Kjøbstæders Re- præsentanter havde 1661 udtrykkelig begjæret, at „Næ- ringen og Handelen societetvis maatte distribueres iblandt Indbyggerne udi Byerne." Men det er utænkeligt, at de forskjellige Slags Handel i Almindelighed have kunnet adskilles i Kjøbstæderne, og selv i en større By som Bergen gjennemførtes en saadan Fordeling aldrig. Det stod der enhver Kjøbmand frit for at ernære sig af, hvil- ken Handel han vilde'^).
Et ikke uvigtigt .P\inkt, hvorom der blev truffet nøjagtige Bestemmelser, var Spørgsmaalet om Udlæn- dingers Ret til at drive Handel i Rigernes Stæder. Den var selvfølgelig stærkt indskrænket, for saa vidt Talen ikke var om saadanne, der havde faaet særlige Privile- gier for at nedsætte sig i Byerne'*). Ogsaa gjorde Kjøb-
mændenes Tarv det nødvendigt, at Skipperne, som kom
17*
