Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/289

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


Forskjellige Tvangsbestemmelser. 269

Og andet, intet undtagende, som Kjøbmænd og Haand- værksfolk og andre for deres Vare og Arbejde skulle have". En Række Bestemmelser vedrørende enkelte Ar- tikler sluttede sig dertil ^^).

Foruden alt, hvad vi nu have dvælet ved i forskjel- lige Retninger, som oplysende Statsmagtens regulerende og tidt af Tvangsbud prægede Indgriben i de økono- miske og materielle Forhold, ligger det i Sagen selv, at extraordinære Hensyn kunde gjøre adskillige Bestem- melser af lignende Natur nødvendige eller i det mindste friste til at træflfe dem. Saaledes, naar Frygt for Dyrtid paa Grund af slet Høst bragte Regeringen til, efter hvad der dengang allevegne gjaldt som det rette, jævnlig at indskrænke eller helt forbyde Udførsel af Korn og Fede- varer eller, naar den paa den anden Side, for at Priserne ikke skulde gaa for langt ned, forbød Indførsel deraf. Det var et lignende Træk, at den „af Hensyn til de besværlige Tider" forbød at brænde Brændevin enten ganske eller dog af Rug og Malt ^^). En anden Slags Tvang var det, at den ikke blot i Almindelighed bød Magistraterne i Byerne at paasé , at der var det til- børhge Forraad tilstede af „Rug, Hvede, Byg og Malt og andre saadanne Varer, som uforbigængeligen tillnd- vaanemes Ophold er fornødent", men at den især ved visse Lejligheder som Værn imod Dyrtid befalede, at der skulde holdes et bestandigt Oplag af fremmed Rug i Kjøbenhavn, Bergen og Trondhjem, og det saaledes, at enhver skulde have Forraad for ét helt eller for et halvt Aar57)

Ikke mindre tvingende, om end i helt andre Ret- ninger, gjorde et Statshensyn sig gjældende hos Rege- ringen derved, at den forbød Udførsel fra Norge af Tømmer, der var brugeligt til Mastetræer, saavel som af Egelast, eller i det mindste knyttede Udførslen til en Tilladelse af Admiralitetet^®) — den vilde nemlig sikre sig, hvad den behøvede af sHgt til Krigsskibene. Tvang var det ogsaa, at den greb ind i almindelig Skik og Brug