Spring til indhold

Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/290

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

270 Ellevte Kapitel.

ved af Hensyn til Konsumtionsafgiftens Opkrævelse at forbyde at male Mel paa Haandkvæme^^). Og hvor paa- faldende er det ikke at se, at da den ,,til den gemene Mands Nytte og Tjeneste" havde anlagt en Smelte- og Hammermølle i Nærheden af Helsingør, bød den, at alt, hvad der overhovedet kunde findes rundt omkring i Landet af gammelt Jærn, støbt eller smedet^ skulde føres til nærmeste Kjøbstad og der sælges for en bestemt Pris, som Magistraten havde at betale paa Statens Vegne; Jærnet skulde senere føres til HammermøUen^®). Det kan da ikke overraske, at Regeringen, naar den be- høvede Haandværksfolk, uden videre kommanderede saa mange af dem, som den havde Brug for, til det Arbejde, den vilde have gjort, om end selvfølgelig imod at betale dem derfor. Den tog slet ikke Hensyn til, oni de ikke maaske havde andet Arbejde at gjøre. Frederik IV ud- skrev ligefrem ved Hjælp afMagistrateniKjøbenhavnl667ti navngivne Mursvende til at arbejde paa Vesterport, en anden Gang paalagde hanMagistraten at skaffe saamangeSkrædder- svende, som behøvedes til at sy en DelKlæder, hanhavdeBmg for til den her værende tartariske Afsending og hans Folk. Kristian V forlangte paa samme Maade 10 eller 12 af de dygtigste Murmestersvende i Staden til Arbejde, dels for sig selv, dels for sin Halvbroder Dlrik Frederik Gyldenløve. Tirret ved den Vrangvillighed, han mente at møde hos nogle Haandværkere, gav han Magistraten den almindelige Befaling, at naar der behøvedes Haand- værksfolk til at udføre et eller andet Arbejde for ham, og Søetatens Deputerede tilsendte den en Liste over de Svende, der var Brug for, skulde saadanne skaffes til Veje uden ringeste Ophold^ ^).