Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

16 Første Kapitel.

og Pragt[1]. Vistnok tænkte Kristian V paa at bygge et nyt kongeligt Slot „til denne souveræne kongelige Regerings Ære og Anseende“, og han naaede til at faa antaget en Model dertil, som var udført af den fra Sverige hidkaldte, udmærkede Architekt Nicodemus Tessin; men de store Udgifter, som Statens „besværlige Konjunkturer“ paanødte ham, hindrede ham fra at udføre sin Plan[2]. Det var ikke førend i Frederik IV’s første Regeringsaar, at Kongen fik et Slot, der stemmede med Datidens Opfattelse af, hvordan en saadan Bygning burde være, dengang nemlig Frederiksberg Slot blev opført; men selv dette var kun en beskeden Kongeborg i Sammenligning med de store Slotte i andre Lande. En engelsk Diplomat, der saa det, da det var næsten bygget færdigt, udtalte, at det vilde være en meget smuk Bolig for en Privatmand, men at det, opfattet som et kongeligt Slot, ikke frembød noget mærkeligt[3].

I det hele synes Forholdene ved Hoffet i Kjøbenhavn, i Sammenligning med, hvad de vare ved større Hoffer i andre Lande, at have været tarvelige og simple. Man kunde vente, at Englænderen Molesworth, der var her som Statsafsending henimod Slutningen af Kristian V’s Regering og i sit Skrift om de daværende Til-

  1. Se herom Molesworth, an account of Denmark, as it was in the year 1692. Cap. 11 og Vrigny: Relation d’un voyage fait en Danemarc (Rotterdam 1706) S.134. En fransk Ambassadør, der var i Danmark fra 1693—1695, kalder i en Indberetning til Ludvig XIV Kjøbenhavns Slot en af de tristeste Bygninger i Verden, som var omgiven af en skiden Grav og havde en lille og mørk Gaard (Ny kgl. Samling Nr. 676 Folio paa Kongens Bibliothek). Molesworth udtaler sig endog i alle Henseender ringeagtende om Frederiksborg Slot og mener, at det langt fra var saa smukt som mange fornemme Englænderes Boliger. Den nylig nævnte Franskmand finder dette Slot anseligt og langt bedre skikket til at bebos end det kjøbenhavnske, men siger dog, at Værelserne vare uregelmæssige og savnede enhver Bekvemmelighed.
  2. Kristian V’s Testamenter S. 59. Om Tessins Kaldelse til Danmark o. s. v., se Partikulærkassens Regnskaber for 1694—1696. De vise, at der i disse Aar er udbetalt Tessin 5080 Rdlr. for Modeller.
  3. Vrigny: Relation d’un voyage fait en Danemarc (Rotterdam 1706) S. 134.