Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/40

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

20

Første Kapitel.

teresse for Ceremonivæsenet[1], men tog det som noget, der engang maatte være saa, synes Frederik IV at have havt ulige mere Sans for sligt. Czar Peter med sit plumpe naturlige Væsen følte sig derfor meget plaget af den Etikette, han traf ved Hoffet i Kjøbenhavn, da han var her 1716.

Naturligvis greb Kongemagten med Iver ældre Skikke, der kunde tjene til Forherligelse af dens Storhed, og udviklede dem videre. Der blev f. Ex. saluteret med Kanonskud eller blæst Trompetfanfarer og slaaet paa Pauker, naar Kongen skulde gaa til Bords, og i det mindste ved højtidelige Lejligheder, „saa tidt som Retterne bleve opbaarne“. Det var, som om Kongerne krævede, at selv en saadan dagligdags Gjerning af dem, som den at spise til Middag, skulde gjælde for noget, der havde Betydning[2]. Og hvor naturligt det end var, at Ærbødigheden for Landets Konge og Dronning lagde sig for Dagen ved sømmelig Sørgedragt i nogen Tid, naar enten Kongen eller Dronningen døde, blev dette drevet paa Spidsen af Enevoldskongerne. Ved Dødsfald af en Konge eller en Dronning paabød de, at „alle af Adel saavel som i det hele baade høje og nedrige Betjente saavel som Magistraten og de fornemme Borgere i Kjøbenhavn skulde tillige med deres Tjenere bære sorte Sørgeklæder et helt Aar igjennem“, og at der i al den Tid over samtlige Kongens Riger og Lande ikke maatte bruges noget „Spil“ hverken ved Værtskaber og Bryllupper eller i selve Kirkerne[3].

Et særegent Middel til at sprede Glans over Kongemagten søgte Kristian V eller, om man hellere vil, Griffenfeldt at finde ved 1671 at oprette Grevernes og Friherrernes Klasse. Selv om andre Planer havde Del deri, skulde Indførelsen af denne høje Adel, som det hedder i Privilegierne for Greverne og Friherrerne, tjene til „Vores kongelige Arvehuses Zir“‘ og være „Os og vort Hof til større lustre“. De fik deres Plads i Glorien om Enevoldsmagten ved Siden af Kammerherrer,

  1. Meiborg anf. St. S. 64.
  2. At dette Uvæsen i det mindste for en Del var ældre end Enevælden, fremgaar af O. Nielsen: Kjøbenhavn 1536—1660 1, (Kjbhvn. 1880) S. 112.
  3. Gjentagne Gange findes Forordninger derom. Se den trykte Samling af Forordninger. Der har vistnok fundet et mindre Tilløb Sted til sligt allerede tidligere. Se Ny kirkehistoriske Samlinger IV, 381 f.