468
Tilbageblik.
den ogsaa, og det for en Del netop med Kirkens Hjælp, udvikle Tugt og sædelig Orden i Samfundet; alt skulde derfor saa vidt muligt bortfjærnes, hvad der kunde være Demoralisationens Støttepunkter, paa den ene Side en ødelæggende Luxus, paa den anden Side Fattigdom og Tiggeri. Med Tanken om at fremme alt dette grundede Enevælden paa mange Omraader en Række Institutioner, der have havt afgjørende Betydning for Danmarks og Norges Styrelse i den hele følgende Tid og i mange Henseender saaledes grebet ind i Livet, at deres Virkninger tydelig kunne spores i begge Lande den Dag idag. Enevælden, det er klart, har i de 60 Aar, hvorom her tales, ikke lagt Hænderne i Skjødet, og det har sin Interesse at se den Sammenhæng, der er imellem dens Behandling af Styrelsens forskjellige Grene, den Enhed, som man kan følge i dens Maade at tage alt paa.
Kunde vi blive staaende ved disse store almindelige Træk, vilde det blive et overvejende lyst Billede, vi vilde faa af Styrelsen, selv om vi kun lidt sympathiserede med forskjellige Enkeltheder i Kongernes Færd og Levevis og overhovedet ikke følte os imponerede af deres Personligheder. Men — for her slet ikke at tale om, hvor vidt det overhovedet var godt og ønskeligt i politisk Henseende, at Enevælden i den Grad blev drevet til sin yderste Spids, som det skete 1660 og 1661 — saa har selve Udviklingen af de Styrelsesgrundsætninger, vi i det foregaaende have fulgt, ladet os se alvorlige Skyggesider.
Som den stærke Fremhævelse af Kongedømmets ophøjede Glans let maatte friste til Smiger og Trællesind, saaledes forøgedes denne Fristelse ved den Vægt, der ganske naturlig blev lagt paa at vinde Yndest hos Kongerne personlig eller hos saadanne Mænd, der havde deres Øre. Hvor nødvendigt det end var, at Adelen styrtedes fra sin høje Plads, var det dog langt fra, at dette gav Sikkerhed for, at nu blot Dygtigheden kom til at gjælde. Der var Fare for, at Udueligheden vilde faa Lejlighed til at brede sig i Læ af Kongernes Yndest og Hofintriguer,
