469
Tilbageblik.
og Rangvæsenet med sine forskjellige Grader af Fornemhed maatte let skabe et Forfængelighedsvæsen, der kun altfor godt gik sammen med Trællesindet.
Og saa den Mangel paa Evne til at røre sig frit, der maatte blive en nødvendig Virkning af Enevælden! Naar allerede Tilintetgjørelsen af, hvad der var levnet af Selvstyrelse, viser os det, saa træder det endnu stærkere frem, idet Kongerne, som vi have set, gjennemførte en Styrelse, der ved idelig at lade Tvangen følge Beskyttelsen i Hælene og ved sine Regulativer om stort og smaat indtil Yderlighed ordnede al Virksomhed fra Undersaatternes Side. Vi have set den Mistro til det frie Arbejde, der laa bagved dette, drive dem til i Landboforholdene for Danmarks Vedkommende at udvikle disse videre paa den fra Fortiden givne uheldige Grund saaledes, at der skabtes et for Bondestanden truende Afhængighedsforhold mellem dem og Herremændene. Ved Handel og Haandværk støttede den samme Mistro Gjennemførelsen af et strængt Lavsvæsen med alle de Kjævlerier, som vare en naturlig Følge deraf. Dette i Forening med Opfattelsen af, at der burde vaages over, at Fortjenesten ved Arbejdet blev saa ligelig som muligt, maatte let kunne sætte Skranker for Foretagelsesaanden, og det strængt overholdte Beskyttelsessystem paalagde den store Del af Befolkningen et alvorligt Tryk til Gavn for en lille Kreds Industridrivende og Kjøbmænd.
Reguleringsaanden førte endelig Enevælden til idelig at gribe ind i Folks daglige Liv, langt ud over, hvad ydre Orden og nødvendigt Hensyn til Sædeligheden krævede, den vilde hovmesterere over, hvorledes Folk brugte deres Penge, fastsætte, hvorledes de skulde gaa klædte, hvor mange Gjæster de maatte have, hvorledes de skulde lade sig begrave o. s. v. Intet Under, at den da ogsaa stræbte at regulere, hvad Folk skulde tro, og hvad de skulde tænke, eller i det mindste, hvad de maatte læse og skrive. Statskirken og Censuren slutte sig som fuldstændige Paralleller til alle de øvrige
