Andet KapiteH 11
der viser, at det 1670 talte 18 Medlemmer. Fremdeles findes en Række Steder i P. W. Becker: Samlinger til Danmarks Hi- storie under Frederik d. 3dje, 2den Del, dels 1 de der anførte Depescher fra fremmede Diplomater, som dengang opholdt sig i Kjøbenhavn, f. Ex. Side 33, 36. 62, 65, 140, 145, 246, 257, dels i fjLen sammesteds optagne Skildring af Hoffet og Regeringen i Slutningen af Frederik d.3djesTid efter Hannibal Sehesteds Med- delelser (Side 434 ff.). Optagelsen af de syv Adelsmænd i G^hej- meraadet 1669 omtales foruden hos Becker anf. St. S. 246 ogsaa i Ove Juels Dagbog, Historisk Tidsskrift 3dje Bække III, S. 617, samt i A. Bordings Danske Mercurius vedAaret 1669. Jyfr. med Hensyn til Spørgsmaalet om Kongens Baader Lan- gebeks „Udkast til Souverænitets Historien i Indbydel- sesskrift til Sorø Akademis lærde Skoles Examiner 1884. S. 9, 11, 14—15, samt Reskripterne af 10. Oktober og 29. Nov. 1662. Ogsaa taler Frederik III i sin Instrux for KrigskoUegiet af 2. Jan. 1661 om dem, som han vilde optage i sit G-ehejmeraad (G-ehejmearchivets Aarsberetninger II, S. 161).
'^) Danske Magazin fjerde Række IV, 283. Det stemmer nøje hermed, at Hannibal Sehested ved sit saakaldte Testamente fra 1666 mindede Frederik den tredje om, at han tidt havde raadet ham til at danne sig et Konselj, sammensat af nogle faa Mænd, der kunde være ham til Hjælp ved Ledelsen af Stats- sagerne. (Nye danske Magazin IV, 292.)
- ®) Geharch. Aarsb. II, 157—58. Jvfr. Langebek anf. St.
S. 3—4, hvor Jochum Gersdorf som Rigets Drost 26. Oktbr. 1660 faar Bestalling til at præsidere i StatskoUegiet.
"*) Jvfr. Langeb eks Souverænitets Historie anf. St. S. 4.
- ) Som Vidnesbyrd om Gehejmestatsraadets Tilværelse under
Kristian d. 5te lige fra Begyndelsen af hans Regering kan hen- vises til Danske Samlinger 2. Række III, S. 35; Danske Ma- gazin 4. Række VI, S. 81, Instruxen for Kancelliet af 21. April 1670 § 6 (Geharch. Aarsb. II, S. 180). Maaske har Riegels (Forsøg til Femte Christians Historie S. 194) havt en god Kilde at følge, naar han fortæller, at Kongen strax efter sin Tronbestigelse lod Kollegierne vide, at han havde forordnet et G-ehejmeraad, hvori der under hans Forsæde skulde handles om Statssager, men at dette ikke skulde bestaa af faste Medlemmer, han vilde sammenkalde dertil, hvem han lystede. — At der var et ikke ringe Antal Mænd med (]hehejmeraadstitel, ser man blandt andet af Rangforordningen af 25. Maj 1671 (G. P. Rothe: Christian V's Reskripter (Kjøbenhavn 17^76) S» 111), der nævner 21 Gehejmeraader, og af Statskollegiets Protokoller, som iblandt dettes Medlemmer vise ikke færre end ti, der kaldes
