Spring til indhold

Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/506

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

14 Henvisninger.

stuen for Kjøbenhavns Slot). Kun en af dem, Reventlow var Medlem af Konse^et. Det er da ogsaa værdt at lægge Mærke til, at medens Kristian Y i sine Dagregistre fra disse Aar jævnlig taler om, at han i Konseljet har afgjort Justits- og Politisager, altsaa netop Kancellisager, finder man aldrig nogen Udtalelse om, at han her har afgjort Kammersager. Gaar man endelig den Protokol igjennem, som haves i Gehejmearkivet over Eonseljets Forhandlinger om indenlandske Sager fra 1690 til 1695, — som sagt i Note 34, den eneste nogenlunde udførlige af den Slags Konselj- protokoller, vi have tilbage fra dette Tidsrum — vil man blive slaæt af, at medens der idelig her forhandles om Sager, som have været for i Kancelliet, og om dette Kollegiums Memorialier, er der kun et Par Tilfælde, i hvilke Rentekammeret eller, hvad der er det samme, Skatkammeret har afgivet en Erklæring, som fore- lægges til kongelig Resolution i Konseljet (16. Marts 1698 og 8. Maj 1695). I det første af disse Tilfælde er Erklæringen af- givet ifølge kongelig Befaling. Alt dette gjør det formentlig klart, at Konseljet har været stillet i et ulige nærmere Forhold til Kancellierne end til Rentekammeret og, at Kongen regel- mæssig har resolveret om Kammersagerne, uden at lade dem komme for i Konseljet. Men, kunde man spørge, er dette ikke blevet forandret ved Frederik IV's Instrux for Konseljet af 1700 (Gaspari Urkunden I, 31 ff. og Riegels: Fierde Friderichs Historie I, 202). Thi medens det her (§ 5) om alle militære Sager hedder, at de kun skulle for i Konseljet, naar Kongen holder det for nødvendigt, stiller han Kammersagerne aldeles parallelle med Kancellisageme , hvad Behandlingen i Konsé^et angå ar (§§ 4 og 3). Imidlertid, atter her vise Protokollerne det samme som ved Tiden før 1700. I Modsætning til, hvad der var Tilfældet ved Kancelliet, forekommer der heller ikke nu i Reute- kammerets Protokoller den ringeste Antydning af, at Sager fra dette Kollegium regelmæssig ere gaaede til kongelig Resolution i Konseljet. Det er kun sket i særlige Tilfælde, hvor Kongen udtrykkelig beslutter, at dette skal høres. Naar der da i den nye Instrux for Konseljet af 9. Jan. 1708 (Gaspari anf. St S. 37 og Rie gel s anf. St. S. 197) ikke tales om Kammersager, stemmer det godt hermed, og man vil i de Protokoller med korte Ex- trakter af Sager, der have været for i Konseljet, som man har fra Tiden efter 15. Januar 1703, faa det samme Indtryk af, at det kun er fra Kancellierne, Sager regelmæssig gaa til kongelig Resolution i Konseljet. Jævnføres kunne ogsaa Protokollerne med kongelige Resolutioner i Samlingen : Danske Kongers Historie 230 B og 235. (1705 og 1706). Naar Konseljet her nævnes i Forbindelse med Kammersager, er det, hvor Kongen udtrykkelig