Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/511

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Tredje Kapitel. 19

^^) Om de færøske Forhold, der her kun have kunnet berøres i stor Korthed, se Debes: Færøernes Beskrivelse (Kjbhyn. 1673) og en Anmeldelse i Fædrelandet for 29. Maj 1874 af Braschs Skrift: Gamle Ejere af Bregentved. Adskillige oplysende Aktstykker findes i Protokollerne over Kommissioner i Kaadstuen o. s. v. Nr. 1 (16. Februar 1691 og ff.) Det var de der refererede Forhandlinger, som fremkaldte Forordningen af 30 Maj 1691. Se ogsaa Eentekammerets Protokol Nr. 68 S. 219 (ved Aaret 1713), hvor Kammeret giver en Overisigt over For- holdet til Gablerne.

^') Jon Sigurdsson: Om Islands statsretligeForhold (Kjbhvn. 1855) S. 59 ff.

    • ) Matzen: Universitetets Eetshistorie 11, 10 fiF.

^*) L. Daae: Trondhjem Stifts gejstlige Historie S. 113.

") D-L. 6-6-5. Eeskr. af 6. Juli 1670. Jvfr. Instrux af 23. Juni 1683 for Politimesteren i Kjøbenhavn, ifølge hvilken Birkedommerne paa Proprietærernes Birker ligesaa godt som alle andre Underretsdommere stilledes i Afhængighed af ham med Hensyn til Politivæsenet og opfattedes som hans Fuldmægtige.

i') Forordn, af 5. Maj 1696; jvfr. Eeskripter af 16. Juli 1690 og 7. Januar 1696.

") Eeskr. af 2. Marts 1708.

"•) Eeskr. af 25. Januar 1666 og Kristian Vs Testamenter S. 21 og 37.

^®) At Kongens Stadfæstelsesret ved Besættelsen af Præste- kald ikke var en tom Form, viser Kirkehistoriske Samlinger 3dje Eække III, 492, hvor man ser Kristian V i Aaret 1691 afslaa at konfirmere et af Kjøbenhavns Magistrat udstedt Kaldsbrev.

20) Sekretariatsprotokol Nr. 1 (1676) S. 15.

    • ) Helveg: Den danske Kirkes Historie efter Ee-

formationen I, 449 og 469; Farstrups og Axelsons Dag- bog (Aalborg 1813) S. 100.

  • ') Protokol over Kommissionerne i Eaadstuen for Kjøben-

havns Slot Nr. 1, 6. November 1690.

") StatskoUegiets Protokol, 24. Oktober 1664. Matzen: Universitetets Eetshistorie II, 10 ff.

^*) Medens f. Ex. St. Knuds Kirkes Bestyrelse tidligere havde ligget i Menighedens Hænder, krævede Biskop Kingo, at Kirkens Eegnskaber skulde aflægges for Stiftsøvrigheden (Eng el s toft: Odense Byes Historie (2den Udgave, Odense 1880) S. 317, (Jvfr. Eeskript af 21. Februar 1682). Paa en lignende Maade havde Frederik III 1669 paalagt Sjællands Biskop, Præsident, Borgmester og Eaad at aflægge Eegnskab for de til de Fattige

II*