Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/529

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Niende Kapitel. 37

®) Se Udtalelser i den Betning i Borgerstandens Indstilling af 17. September paa Bigsdagen i Kjøbenhavn (Suhm: Ny o Samplinger II, 3. H. S. 125); Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I, S. 36; Danske Magazin 4. Bække IV, 278.

®) Statskollegiets Protokol 23. Marts 1663 og 27. Januar 1674, hvor Kollegiet udtaler: „Vi holde det aller underdanigst i Almindelighed for et billigt og nyttigt Fundament, at enhver i Landet tillades at gjøre sig, hvis han haver og er Penge værdt, saa nyttigt, som han bedst kan^. Se fremdeles Beskript af 2. Marts 1708 og Supplikanordningen af 20. Pebruar 1717. Hvor- ledes „særegne Forhold" kunde bevirke Undtagelser, ser man af, at der 1716 blev tildelt „en gammel Hoftjener" Monopol paa Fa- brikation af spansk Snus (Bentekammerets Protokol 16. Maj 1716).

10) Et tydeligt Tilløb til denne Tankegang findes i Indled- ningen til Toldforordningen af 1651.

") Jvfr. Sponneck anf. St. S. 23-24. 1«) Sponneck anf. St. S. 26-26.

^B) Paa en lignende Maade blev det 14. Januar 1688 befalet, at en af Baadmændene i Elristiansand skulde forordnes til særlig at paasé, at ingen fremmede Silkestoffer eller andre allerede for- budne Manufakturvarer der i Byen eller Distriktet brugtes eller indførtes (Instruxbog Nr. 1).

") Om Silkeindustrien se Forordning af S 6. November 1681, Reskripter af 28. Oktober 1682 og 14. August 1688 , Forordning af 3. April 1688, Beskript af 3. April 1688, Forordning af 16. Marts 1684, 27. November 1686 og 26. November 1687; Hubertz anf. St. II, 268 (ved Aar 1688), Kancellimemorialer af 24. November 1690 og 26. November 1691 (Gehejmekonseljprotokol for 1690-96), Lavsartikler af 20. December 1690 (Beskriptsamlingen) , Forord- ning af 30. Januar 1692.

») Forordning af 6. Juli 1706 § 22.

    • ) Paafeildende er det derfor at se Frederik III 26. Januar

1667 fastsætte, at ingen maatte eje Huse, Gaarde eller Ejendomme i Kjøbenhavn • og Kristianshavn , med mindre han var virkelig Kongens Betjent eller Underdan (Kjøbenhavns Diplomata- rium in, 796).

^®*) Chr. Bruun: Q-unde Bosenkrantz S. 94. i') 13. April 1671 (Statskollegiets Betænkninger 1670—1673), senere gjentaget i kongeligt Beskript af 19. April 1684 (citeret af Helveg: Danmarks Kirkehistorie efter Beformationen Iste Udgave I, 436). Allerede 14 Septbr. 1670 udtalte Statskol- legiet sig for, at der gaves visse Sekter i Fredericia Beligions- frihed. Tanken om, at der i det mindste maatte vises nogen