Enevældens Benyttelse af danske Adelsmænd. 33
hofmester ved det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn, uagtet netop det var en af de Pladser, som Kristian Y havde stor BetænkeUghed ved at betro Mænd af den danske Adel. Som Yicestatholder i Norge, naar Ulrik Frederik Gyldenløve var fraværende, virkede en Mand af den gamle Adel, Just Høeg, og hans Standsfællers Navne forekomme idelig i Rækken af dem, der som Stiftamtmænd beklædte den højeste Embedsstilling i Provinserne^ For at tage et enkelt Exempel hørte af de 11 Stiftamtmænd, der 1694 fandtes i Danmark og Norge, ikke færre end fem til den gamle danske Adel ^^). Ingen kan ej heller tage Fejl af, at Jens Juel, altsaa netop en Mand af denne Klasse, spillede en vigtig Rolle iblandt Kristian Y's Raadgivere. Ikke alene var han stærkt benyttet ved de vigtigste diplomatiske Sendelser; men, naar han var hjemme, brugtes han idelig som Med- lem af Konseljet, hvor det gjaldt om at give Betænkning om vigtigere Sager. Ingen enkelt Mand har forholdsvis taget mere Del i eller havt mere at sige i de Kommis- sioner, som Kristian Y i Slutningen af sin Regering forelagde alle vigtige indenrigske Sager til Overvejelse, og Kongen viste ham gjentagne Grange forskjellige Be- gunstigelser. Ogsaa andre Mænd af den gamle danske Adel vare Medlemmer dels af Konseljet, dels af disse Kommissioner, saaledes Otto Skeel, Knud Thott og Otto Krabbe. Under Frederik lY havde paa den store nordiske Krigs Tid Otto Krabbe og en anden dansk Adelsmand af gammel Slægt, Kristian Sehestedt, længe Sæde i Konseljet, og Knud Thott blev strax efter hans Tronbestigelse stillet i Spidsen for Finanserne. Sam- tidig med, at Jens Juel havde saa stor Betydning som Diplomat, beklædte Mogens Skeel den vigtige Plads som Statsafsending i England, ogsaa Marcus Gjøe var højt betroet som Diplomat, og Frederik I Y brugte i flere Aar stærkt Ivar Rosenkrantz til lignende Hverv. Fndelig bør det ikke glemmes, at i det mindste Kristian Y overfor Enkeltmand i private Forhold ikke gjorde Forskjel paa
Danmark -Norge 1660—1720. I. B
