Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/54

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

34 Første Kapitel.

Mænd af den gamle Adel og andre. Overvældet som han blev med Ansøgninger om Eftergivelse af Skatter og lignende Begunstigelser, var han lige saa velvillig mod danske adelige Mænd og Kvinder som imod en- hver anden *).

Men trods alt dette er den almindelige Opfattelse af de første Enevoldskongers Mistænksomhed imod den gamle danske Adel i væsenlige Henseender rigtig. For slet ikke at tale - om de samtidige Beretninger, der haves om denne Stemning, er det et slaaende Vidnesbyrd derom, at Frederik III til liden Gavn for Riget og den danske Nationalitet saa godt som aldeles udelukkede den fra Hæren, og dette Exempel fulgtes for en stor Del af hans Efterfølgere. Tyske Officerer gjaldt for et nødvendigt Værn for den nye vidt strakte Konge- magt. En saadan Tankegang kunde, hvor uheldig den end var, synes ret naturlig hos Frederik III. Han havde ikke Grund til at stole paa Troskab hos en Stand, som han maatte føle, med Føje harmedes over at se sig styrtet fra den politiske Magt, den tidligere havde ud- øvet. Misstemningen var vitterlig stor hos adskillige Adelsmænd, og der var endog dem, som talte om, at man for at slippe for Frederik III's forhadte Herre- dømme burde søge en Fornyelse af Kalmarunionen med Sverige. Sligt kunde være betænkeligt nok under endnu ikke helt fæstnede politiske Tilstande, og selv om man ikke efter Ulfeldts Katastrofe kan nævne nogen enkelt Mand af Adelen, der havde et bestemt Sammenstød med Regerin- gen, vardetikke blot i de første Aar af Frederik III's Re- gering efter Souverænetetens Indførelse, at der var Rygter


  • ) Enhver, der gjennemgaar Rentekammerets Protokoller fra

denne Periode, vil stærkt faa Indtrykket deraf. For øvrigt behøver det næppe at siges, at jeg kun har kunnet med- tage nogle faa Træk til at oplyse Benyttelsen af den gamle danske Adel i civile Embeds stillin ger. Hvad her blot er an- tydet, kunde gjennemføres meget omstændeligere ved en Undersøgelse i det enkelte.