Femtende Kapitel. 61
men motiveres ved, at det at forlede fra den Augsburgske Tro strider imod al kongelig Souverænetet (Hiibertz anf. St. III, 9).
- ) J. Møller: Biskop JHans Bagger i Nyt theologisk
Bibliothek. 16de Bind (Kjbhvn. 1830) S. 188—89,
«»») Nyt historisk Tidskrift I, 626-526..
10) Danske Samlinger 2. Rækko V, 16a
- ) Danske Kongers Historie Nr. 182 og G-eharch, Aarsb.
VI, 836.
- 2) Bircherods Dagbøger S. 363 og for Slesvigs og Hol-
stens Vedkommende Danske Kongers Historie Nr, 202, Jessens Journal for 1699 4. April, hvorefter Kongen havde bevilget en almindelig Kollekt „fiir die ans Frankreich wegen der Religion nach den Piemontesischen Thalern und der Schweitz gefluchtet, 80 sich in dero Landen an denen dazu privilegirten Orten niedor lassen wurden.'**
^^•) Se flere Steder i Kirkeh. Saml. 3. Række UI, 161 ff.; Helveg anf. St. I, 476.
- ) Pontoppidan Annales ecclesiæ Danicæ IV, 68.
Allerede i Forvejen havde de Kirker i Gliickstadt og Altona (smstds.)
") Se om de Reformertes Stilling efter Privilegierne 1686 Reskripterne af 6. September 1690, 21. Marts 1693, 30. Decbr. 1704 og Forordn, af 23. April 1714. Det er højst sandsynligt, at Indskrænkningerne i Reskr. 6. Sept. 1690 ere fremkaldte ved den Stemning, som Masius' og den yngre Vandals Skrifter havde vakt imod de Reformerte (Helveg anf. St. 488.)
") Reskr. af 26. Septbr. 1671. (C. P. Rothe: Christian V's Reskripter for Danmark (Kjbhvn. 1776) S. 124 ft.) I selve det kongelige Reskript tales kun om et Kapel for Ambassadøren og hans Successorer ; men den Røvers, som Ambassadøren Terlon ud- stedte (se smstds.) tyder paa, at det havde været Meningen, at ogsaa andre Katholiker maatte gaa i Kirke der. Der maatte for øvrigt ikke finde katholske Processioner Sted eller ydre Ceremo- nier, som kunde vække Forargelse. Om Forhold til Katholicismen i Kjøbenhavn 1662 se Ny kirkehis t. Samlinger V, 824.
^*) Jvfr. Reskr. af 29. Marts 1661. Cronhelms Samlinger I. 393, og Privilegier for Gliickstadt 30. Aug. 1662 smstds. III, 26, S. 820 og 987. Jvfr. Nordal bingische Studien VI, 245 ff. (E. E. Hudemann: Beitråge zur Geschichte der Katholiken). Det synes herefter, at Katholikerne ikke have maattet have en formelig Kirke i Altona. Se ogsaa Privilegier for Fredericia 11. Marts 1682.
^') Se herom Cohen: De mosaiske Troesbekjen-. deres Stilling i Danmark forhen og nu (Odense 1837) og
