Kollegiestyrelsen. 45
Idet den nye Styrelsesform gjennemførtes under de første Enevoldskonger, skete det saaledes, at Central- styrelsen paa det civile Omraade lagdes under de tvende Kancellier, det danske og det tyske, samt Skatkammer- kollegiet eller, som det hed efter 1680^ Bentekammeret, og, hvad Handel og Industri angaar, i det mindste i en stor Del af Tidsrummet, under KommercekoUegiet. Den militære Administration ordnedes ved Oprettelsen af Krigskollegiet for Landhærens Vedkommende og af Ad- miralitetet med Hensyn til Flaaden.
Da Frederik III faa Uger efter, at Arvehyldingen havde fundet Sted, afæskede nogle Mænd Betænkning om Kancelliets rette Ordning, udtalte han, at det skulde ske, „for Konfusion at forekomme^). Ingen kan ej heller fordomsfrit gjennemlæse den lange Bække In- struxer fra Slutningen af 17. Aarhundrede og Begyn- delsen af Frederik IV's Begering uden at maatte aner- kjende, at der er blevet arbejdet med Iver paa at bringe Styrelsen i fast og sikker Gang. Men det var en van- skelig Opgave.
Tidligere havde saa godt som alt, hvad der var af Centralstyrelse, hørt under Kancelliet eller Kancel- lierne (det danske og tyske), der lededes af Hofmesteren eller Kansleren. Selv meget af, hvad der vedrørte Mi- litærstyrelsen, var lagt hen derunder. Benteriet stod nok som en egen Autoritet med Hensyn til Finansvæ- senet, men var nærmest en Slags Statsbogholderi og omfattede altsaa kun en Del af Finansstyrelsen, kun Kasse- og Begnskabsvs&senet. Alt, hvad der ellers stod i Forbindelse med Finanserne, hørte til Kancelliet. Denne umaadelige Ophobning af Sager under dette sidste havde endt med at styrte alt i et Chaos, medens samtidig al virksom Kontrol med Styrelsen omkring i Landskaber og Provinser var forsvunden.
Det var dette, der skulde forandres. Hvorledes den nye Orden efterhaanden udvikledes, er her ikke Plads
