Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/64

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


44 Andet Kapitel.

billede, og der var endog sket et Skridt til at komme ind paa en saadan Styrelsesform ved Oprettelsen af et eget Admiralitet 1655*). Men det var først efter Ene- voldsmagtens Indførelse, at det ret blev til Alvor der- med. Dels under Frederik III, dels under Kristian V ordnedes Centralstyrelsen som den Kollegieordning, der, om end med forskjellige Ændringer og Svingninger, i sine Hovedtræk holdt sig indtil den næste store For- fatningsforandring, den i 1848 og 1849.

Nu til Dags ligger som bekjendt hver af Bestyrelsens Hovedgrene under en enkelt Minister, der leder alt ved Grupper af højere og lavere Embedsmænd. I Modsæt- ning dertil var det ejendommelige ved KoUegieforfat- ningen, at flere Mænd, som samlede dannede et Kolle- gium, stode i Spidsen for Styrelsens enkelte Hovedafde- linger. Efter at de havde drøftet de Sager, som forelaa til Behandling, gik disse, ledsagede af deres Udtalelser, til Kongen, for at han kunde træffe den endelige Be- slutning i alle saadanne Tilfælde, i hvilke han ikke overlod Kollegiet selv at afgjøre Sagen. Den omhygge- Uge Overvejelse, som Regeringssageme paa den Maade kunde blive Gj ens tand. for, vilde paa den ene Side give Undersaatterne Sikkerhed for, at de ikke vilde blive vil- kaarlig styrede, thi det kunde ikke være andet end, at den omstændelige Drøftelse i Kollegiet i de aller fleste Tilfælde maatte faa afgjørende Indflydelse paa Kongens Beslutning. Paa den anden Side vilde den give Kongen en vis Tryghed med Hensyn til, at alle de Oplysninger bleve skaffede tilveje, hvorpaa han selv vilde kunne bygge en rigtig Afgjørelse. Det lader sig derfor ikke nægte, at KoUegieordningen under en Forfatning som den dansk-norske Enevælde frembød overordentlig store Fordele. Der ligger saa ineget desto større Vægt herpaa, som det ifølge Forfatningens I^atur ikke blot blev paa den daglige Styrelse, men paa hele Lovgiv- ningen, at Kollegierne kunde have afgjørende Ind- flydelse.