Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/69

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


Kollegierne og Kongemagten. 49

kammeret, der blev bedre ordnet 1680, ogsaa ved Kan- celliet fik Sagerne nu en hurtigere og sikrere Gang, saa meget mere som det i adskillige Aar ¥ar godt sammen- sat*^). Men det gik snart tilbage igjen, der kom Uorden i Fordelingen af Sagerne, og de civile Kollegier gjorde Indgreb paa hverandres Omraade. Frederik IV saa sig derfor nødt til at trække nøjere Grænser imellem, hvad der skulde expederes af Kancellierne og, hvad Rente- kammeret skulde udfærdige**). Den Instrux, som han 1703 udstedte for Konrad Reventlow som Storkanslerj tyder vistnok paa, at Myndigheden i Kancellierne nu stærkt blev koncentreret paa denne enkelte Mands Haand**); men efter hans Død 1708 maa Behandlingen af Sagerne igjen helt have antaget den kollegiale Form under Le- delse af de tvende Oversek^etærer som de ypperste Med- lemmer , den ene i det danske, den andjen i det tyske Kancelli *»).

Enevældens Konsekvens er Centralisationen, og det var ogsaa Kongernes Tanke med den nye Ordning, at de vilde samle Styrelsens forskjellige Traade i de høje Kollegier. De haabede, at der paa den Maade kunde vindes Overskuelighed og Enhed i Regeringen af en Stat, der, om den end havde en lidet talrig Befolkning, dog omfattede vidt strakte Lande og mindst tre for- skjellige Nationaliteter. Men Kollegierne skulde kun være Kongens Redskaber; hvad der ophobedes af Kundskab i dem, hvad der i dem fandt Sted af Overvejelser, skulde staa ham til rede, og Traadene, der samledes i Kolle- gierne, skulde saa udgaaende fra dem knyttes endnu meget tættere sammen i hans egen Haand. Enevolds- herskerne vilde endog være i Stand til, naar det skulde være, at kunne følge de mindste Enkeltheder af, hvad der foregik i Kollegierne, og de vilde derfor ikke blive staaende ved at faa at vide, hvad Flertallet af deres Medlemmer havde ment i de foreliggende Sager, de vilde, naar Meningerne havde været delte, kjeinde de forskjellige Vota for at kunne vælge, Ogsaa skulde principielt

Danmark-Norge 1660—1720. 4