Spring til indhold

Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/7

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

VII

under Indflydelse af forskjellige Forhold, dels saadanne, som Enevælden havde Ansvar for, dels saadanne, som stærkt paatrængte sig den udefra eller vare gaaede i Arv til den, ligesom var Tidens Resultater paa en Mængde for Stat og Samfund i høj Grad vigtige Omraader.

Saaledes er dette Værk blevet til. Jeg har kaldt det Danmark—Norges indre Historie; fordi jeg har troet, at alle Hovedsider af denne, for saa vidt de staa i Forbindelse med Styrelsen, blive behandlede i det. Jeg har fremdeles kaldt det Indledning til den dansk-norske Stats Historie fra 1720—1814, ikke blot fordi det fra først af har været bestemt til at være en saadan, men ogsaa fordi denne oprindelige Plan har havt en afgjørende Indflydelse paa Skriftets Form og Fremstilling.

Men heri ligger ogsaa, at jeg, hvor omfattende et Materiale jeg end tør sige at have draget ind under mine Undersøgelser, dog ikke har tænkt paa at give en udtømmende Historie om de forskjellige Sider af de indre Forhold. Jeg skriver ikke i det enkelte Administrationens, Finansernes, Handelens eller Industriens Historie o. s. v.; men jeg har fra alle disse Sider hentet Stof til at give et Helhedsbillede af Regeringssystemet og dets Resultater. Meget vilde det glæde mig, om den Skildring, jeg her har søgt at give, maatte kunne vække Lyst hos andre, særlig sagkyndige, til monografisk at fremstille adskilligt, som kun forholdsvis kort har kunnet omhandles i dette Skrift. Hvor meget jeg end haaber, at slige Arbejder ville stadfæste Rigtigheden af de Synspunkter, jeg har gjort gjældende, holder jeg mig overtydet om, at der vil kunne fremkomme mange vigtige Oplysninger i det enkelte til en fyldigere Forstaaelse af Datiden og dens Gjerning.