60 Andet Kapitel.
efter først at være behandlet i Kancellierne, derpaa enten foredrages Kongen personlig i selve Konseljet, eller Indholdet skriftlig meddeles ham**).
Denne Form at give Kongen et skriftligt Referat med Tilføjelse a# Konseljets egen Mening blev senere under Frederik IV tidt fulgt. Var der afvigende Me- ninger, indsendtes et Referat af enhver af disse til Kon- gen'^). Undertiden afæskede denne de enkelte Kon- seljmedlemmer deres Mening i udførlig skriftlig Frem- stilling *^).
Men hvor meget end Gehejmekonseljet i det Tids- rum, hvorom vi tale, blev udviklet til større og mere bestemt Virksomhed, vilde Kongerne dog ikke indlade sig paa altid at høre det ved vigtige Sager. Ja, saa- snart Talen var om, hvad der laa under andre Kolle- gier end KancelUerne, var det endog slet ikke Forretnings- gang, at saadanne Sager regelmæssig bleve refererede Kongen i Konseljet, de bleve forelagte ham alene, og Konseljet var altsaa ingenlunde i Forhold til de andre Kollegier det overordnede Led i Administrationen, som det var overfor Kancellierne *).
Dette udelukker visselig ikke, at Kongen ogsaa ved andre end Kancellisager kunde ønske at høre Konseljets Mening foruden den, der blev udtalt af det Kollegium, som behandlede Sagen. Men i slige Tilfælde faldt der hver enkelt Gang kongelig Resolution om, at Kon- seljet skulde høres. Det kunde ske, baade efter et af vedkommende Kollegium selv udtalt Ønske og uden dette ^^). Da Kongen endelig til syvende og sidst var Herre over, paa hvilken Maade han vilde have en Sag behandlet, er det ogsaa jævnlig forekommet, at han enten efter eget Initiativ eller efter Forslag fra en af de Mænd,
- ) Om Bevisførelsen for, hvad her er sagt om, at Konseljets
Stilling til Kancellierne var en anden end til de øvrige Kol- legier se Exkurs i Henvisning 38.
