Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/116

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

98

De nordlige Landes Rigdom paa Guldsager.

Østersøen, Bornholm og Øland, der have talrige Guldmønter at opvise, hvorimod Gotland, der var saa stærkt fremtrædende i Denarperioden, ikke ret kan maale sig med de to nævnte Øer. Til Skaane og det svenske Fastland naaede Guldskillingerne kun sparsomt. Tilførselen til Norden synes at være foregaaet over den østlige Del af Midteuropa, særlig gennem Landene omkring Weichsel, ikke derimod gennem Tyskland. Medens Denarerne ere blevne fundne over hele Nordtyskland, er det ikke Tilfældet med Guldskillingerne, der til Eks. kun sjældent træffes i Pommern og Meklenburg.

64. Guldhornene fra Gallehus.

Den slidte Tilstand, hvori saa mange af de i Danmark fundne Solidi befinde sig, synes bestemt at vise, at de have været benyttede som Penge mellem Mand og Mand. Mange af dem have dog tjent til Pynt og Smykke, saaledes som et Hul eller en tilføjet Øsken godtgør.

Man har forklaret Forekomsten af de mange Guldmønter i Norden ved at betragte dem som stammende fra de uhyre Afgifter, som de østromerske Kejsere i det 5. Aarhundrede maatte betale