100
Guldbrakteater.
kan meget vel senere være indridset i Ringen, og dens Ord indeholde ikke noget klart Udsagn om, at en Dansk skulde have forfærdiget Hornet. De afbildede Skikkelser føre snarest Tanken hen paa østlige Lande.
Fra disse Tider skrive sig ogsaa de saakaldte Brakteater. Med et fra Latinen laant Navn betegner man herved kredsrunde, tynde Guldplader, hvis ene Side bærer ophøjede Figurer, indslaaede med et Stempel; de ere forsynede med en Øsken, saa at de kunne benyttes som Hængeprydelser (Fig. 65). Stundom har Halsbaandet baaret flere saadanne, skilte ved Perler af Guld eller Glas, saa at de dannede sammensatte Smykker. Brakteaterne synes at høre hjemme i det 6. og de følgende Aarhundreder, og af de talrige Fund kunne vi slutte, at det har været en saare yndet Pynt; alene fra de gamle danske Landsdele kendes over 200 Brakteater, som ere fundne i Markens Muld, sjældnere optagne af Gravene.
 66. Spænde af Sølv. 1⁄2. |
 67. Dyreornamentik fra Folkevandringstiden. |
Inden for den smukt ornamenterede Rand finder man paa Brakteaterne Billedet af en Fugl, en Hest, en Mand, eller hyppigt et stort mandligt Hovede paa Ryggen af et firføddet Dyr med Horn (vistnok Yak-Oksen); rundtom er der anbragt Ormslyngninger, Hagekors eller andre hellige Tegn. Meget ofte bære Brakteaterne Indskrifter med Runer, og paa en ved Vadstena i Sverige fundet Brakteat læses den ældre Runerække. Men ligesom Brakteaterne i det hele frembyde meget uopklaret, saaledes ligger Læsningen af deres Runer endnu ganske i Mørke; ikke en eneste Indskrift er hidtil bleven sikkert tydet.
Som Minder om Forbindelsen med den sydlige Verden maa endelig nævnes de mange skønne Glaskar, som ere fremdragne af
