118
Rolf Krakes Minde.
Vøgg var den eneste af Rolfs Kæmper, som havde overlevet Striden. Ved den Sejrsfest, som Hjartvar samme Dag lod holde, udbrød han, at samtlige danske Kæmpers Undergang viste, hvor trofast den Flok havde været, der havde staaet omkring Rolf, og hvor højt en Konge maatte ønske at have saadanne Mænd i sin Tjeneste. Hjartvar spurgte derpaa Vøgg, om han vilde tjene ham. Ynglingen svarede Ja, og Kongen strakte sit Sværd imod ham, for at han sværgende kunde lægge sin Haand paa Spidsen. Men Vøgg svarede, at i Kong Rolfs Hird var det Skik at sværge paa Sværdets Hæfte. Næppe havde imidlertid Vøgg fattet om Fæstet, som blev rakt imod ham, førend han jog Spidsen gennem Kongen. Og da Svenskerne stormede frem mod Vøgg, raabte han, at Livets Tab var for intet at regne imod den Glæde at have hævnet sin Herre. Saaledes endte Hjartvars Kongedømme paa samme Dag, som han havde ranet det. Sjællænderne rejste sig til Kamp mod Svenskerne, dræbte og forjoge dem.
Men aldrig døde Mindet om den store Konge og hans Kæmper; blandt Historiens Minder, som bære Idealerne frem for Menneskene og stadig tænde til nye Bedrifter, blev dette et af de mest lysende.
Det fortælles, at en svensk Kongedatter drak en dansk Søkonge Hjørvard af Ylfingernes Æt til med de Ord: »Hil Eder, alle Ylfinger, ved Rolf Krakes Minde!« Kristendommen bragte ikke Skaar i Mindet om Rolf. Endnu om Morgenen før Slaget ved Stiklestad sang Thormod Skjald i den hellige Olafs Hær »det gamle Bjarkemaal«. Om Kong Olaf fortælles ogsaa følgende. Han blev engang spurgt: »Hvem af Fortidskongerne vilde Du helst have været, om Du kunde vælge?« og hans Svar lød: »Jeg vilde ikke være nogen hedensk Mand, hverken Konge eller anden: kunde jeg imidlertid tillige bevare min Kristendom, da vilde jeg helst have Adfærd og Høvdingskab som Rolf Krake«. Den Konge, som havde sat Taalmod som den højeste Dyd, maatte vel ogsaa tiltale Mænd af kristen Tro.
III.
Beovulfkvadet.
En af de mærkeligste Kilder til dansk Historie paa hine Tider er Beovulfdigtet. Vi have flere Gange i det foregaaende haft Lejlighed til at henvise til det og benytte dets Oplysninger. Vi skulle nu give en mere samlet Skildring af, hvad Digtet indeholder, og ligeledes redegøre for, hvorfra det har hentet sine Fortællinger om
