124
Geater ere Jyder.
Gotland. I Beovulfdigtet, som nævner en stor Del Folkenavne fra Norden, findes desuden intet Navn, hvormed Jyder kunde være betegnede. Mærkes maa ogsaa, at man jævnlig i den islandske Litteratur, saaledes baade i den yngre Edda og Heimskringla, kalder Jylland Reiðgotaland, som endda forkortes til Gotland (se foran S. 74). En saadan Betegnelse for Jylland har vel derfor foresvævet Digteren, da han lod dets Indbyggere optræde som Geater. Set fra et strengt sprogligt Standpunkt svarer det angelsachsiske Navn Geátas ganske vist til Nordens Gautar, Gøter, og er forskelligt fra Jótar, Jyder; det maa dog paa den anden Side erindres, at disse to Ord sprogligt ere nær beslægtede. Fra denne Indvending kan der vist derfor bortses, og Digteren havde som paavist god Anledning til at betegne det Folk, som han besang og hvis Bolig han aabenbart sætter i Jylland, som Geater. At Geatekongen Hygelac henføres til Jylland, stemmer jo ogsaa mærkeligt med de frankiske Efterretninger om, at Chochilaics Tog udgik fra Danmark.
Der staar nu tilbage at forklare, hvorledes en Angelsachser er faldet paa at synge om danske Begivenheder; end ikke en eneste Gang nævner han sine Landsmænd Angler og Sachser. Her maa man nu først huske paa, at Angelsachserne ingen som helst heroisk eller mytisk Sagnkreds besad, og en Digter, som hørte de indholdsrige danske Sagn fortælle, maatte fristes til at benytte dem, paa lignende Maade som tidligere og senere romanske og germanske Folk have sunget om Ermanarik, Dietrich, Nibelungerne og Vølund Smed, uagtet disse Helte eller Begivenheder tilhørte fremmede Stammer og Folk. Danerne vare desuden et berømt Folk; eftersom de endnu ikke vare optraadte som plyndrende Vikinger, havde Englands Indbyggere intet Udestaaende med dem.
Ifølge Digtets Sprog og Versart maa det være skrevet i det 8. Aarhundredes Begyndelse; den gode Omtale af Danerne henviser det ogsaa til Tiden før Vikingetogene. Flere Forhold tale endvidere for, at Digteren har levet i Northumberland, hvor Poesien tidligt blomstrede og der fandtes et Hofliv som det, Digtet afspejler, og dernæst en ung Kristendom, der ikke saa med Strenghed paa det Hedenskab, Folket nylig havde forladt.
Naar vi endvidere søge Oplysning om, hvor Skjalden har hentet alle disse danske Traditioner, ligger det nær at tænke paa Frisland som Mellemled. Fra York var Bisp Vilfred kommen dragende for som den første Missionær at prædike Kristendom blandt Friserne (678); mange Angelsachsere fulgte hans Fodspor, saaledes hans
