Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/159

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

141

Sagnene om Siklingerne.

videre omkring. Rundt om i Norden har man fæstet Sagnet til bestemte Pletter og kunnet paavise den Høj, hvor Hagbard blev hængt, eller den Tomt, hvor Signes Fruerbur havde staaet og var brændt til Aske. Men intet Sted har saa gammel og velbefæstet Ret til Sagnet som Sigersted ved Ringsted.

Dette er Fortællingerne om Siklingerne. Hvert Sagn danner som alt sagt en Helhed for sig, intet ydre Baand fletter dem sammen, ingen arvet Skyld eller Hævnpligt drager nye Slægtled ind i den gamle Kamp, de kunde for saa vidt angaa forskellige Slægter. Imidlertid ere Sagnene dog rundne af samme aandelige Bund, og de besynge samme Emne, saa at vi høre ligesom et Musikstykke, delt i forskellige Afsnit, men hvor det samme Tema overalt klinger igen: Kærlighedens store Magt, Elskerens sejrende Udholdenhed og Kvindens ofte sky Ømhed.

Næsten som underlagt en Skyhedens Trolddom vanker Sigrid om med Blikket mod Jorden, flygtende for sit eget Hjerte. Alfhild er af en hel anden Natur; Bejlerens Tapperhed vinder hendes Hu, indtil hendes Stolthed ægges ved Moderens tirrende Ord om at hun kun var bleven draget af den ydre Skønhed. Saa vaagner en bekæmpet Trang til Selvstændighed og en medfødt Mandhaftighed, den indestængte Jomfru bliver den djærve Skjoldmø. Først da Alf for anden Gang har vist sit faste Forsæt om at vinde hende og har opsøgt og besejret hende i det fjerne, rækker hun den trofaste sin Haand. Ogsaa hos Gyrith møder os Stoltheden, men den er af anden Art end hos Alfhild; hun føler sig hævet over alle ved Byrd og Værdighed. Fra sin Elskers uheldige Ydre kan hun se bort, men ikke fra hans Mangel paa kongeligt Blod, og først da han ved store Bedrifter har vundet et berømt Navn, giver hun ham sin Haand. Signe endelig er den ømme, lidenskabelige Elskerinde, der giver sig hen til den kække Helt, uagtet hans Aasyn ikke er skønt, og skønt han har udøst hendes Brødres Blod. Hun frygter ikke for at give ham sin Kvindeære, men hun viser ogsaa sin Kærligheds Styrke ved at følge ham i Døden.


VI.

Kong Frode

I de gamle danske Kongerækker kommer Navnet Frode flere Gange igen. Fem, seks forskellige Konger have baaret dette Navn, der i øvrigt i hele Norden saa godt som ikke findes uden for Konge-