167
Navnet Danmark.
større Søer, med flere Aaer og store sammenhængende Lavstrækninger ved disses Sider, derhos havde det rindende Vand hurtigere Fart. Aaløbene gik mindre regelret end nu, krummende sig lunefuldt ud og ind, og man færdedes mere paa dem med Aarer og Sejl. Som Følge heraf, saavel som af Forskelligheden i Skovenes Karakter, var Dyreverdenen mere mangfoldig. De store Svømme- og Vadefugle (Svaner, Vildgæs, Ænder) fandtes i langt rigeligere Tal og ofte i store Flokke. Sandsynligvis ere Svalerne og til Dels Storkene tiltagne i Mængde, efterhaanden som Menneskenes Boliger stege i Tal, ligeledes Spurvene, jo mere Kornmarkerne voksede i Udstrækning. I Skovene spillede Hjorte og Raaer — hvorimod Daadyret først indkom i Middelalderen —, dér færdedes ogsaa det sorte Vildsvin med sin rodende Tryne. Værst blandt Rovdyrene var Ulven, for hvilken ingen Plet af Landet var forskaanet; paa sine Steder holdt ogsaa Lossen til. I Grænseskovene mod Sverige tumlede sig endnu Bjørnen.
Vi have hørt om mange forskellige Folk, der under Jernalderen
havde Bopæle i Danmark, saaledes Kimbrer, Charuder, Geater og
Goter (Reidgoter), men et fælles Navn synes allerede tidligt at have
omfattet dem, nemlig Daner, hvilket vi møde hos Prokop og
frankiske Forfattere samt i Beovulfkvadet (se foran S. 78—81).
Derimod træffe vi ikke Navnet Danmark. Muligt er det gammelt,
men det kan ikke paavises før hundrede Aar efter den historiske
Tids Begyndelse, nemlig i den engelske Kong Alfreds Optegnelse
af Ottar og Vulfstans Rejse i Norden (o. 900); her nævnes Denemearc. Noget senere findes Navnet paa den mindre Jellingesten, hvor
Dronning Thyras Tilnavn angives som: tanmarkar but; ligeledes
læses paa den store Jellingesten: tanmaurk.
Endelsen -mark er velkendt fra andre nordiske Navne, som Finmarken, Thelemarken, Hedemarken (Finmork, Thelamork, Heidmork), hvilke synes opstaaede ved, at man lod Grænsemærkerne, Landemærkerne betegne det Omraade, som de indeslutte. Paa lignende Maade findes hos Franker og Angelsachser marka, merki og mearc anvendt om Territorier. Ifølge en anden Tydning skulde det være mörk i Betydning af en Skov, der fandtes i de nordiske Navne, idet store Skove ofte danne et Lands Grænse; men denne Forklaring har mindre Sandsynlighed for sig.
Selv om det i ældre Tider gængse Fællesnavn for det gamle danske Landomraade ikke er os bekendt, synes det vist, at den
