Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/186

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

168

Danerne stode under en fælles Konge.

her boende Befolkning udgjorde en Enhed. Mellem de tyske Stammer i Nærheden af Elben og Gøterne i Sverige nævner saaledes Prokop alene »Danernes Folkeslag«, altsaa eet Folk, selv om det var kløftet i forskellige Stammer. Landets Bygning i Halvøer og Øer maatte jo ogsaa med Nødvendighed skille Befolkningen i Dele, og Indbyggerne i de enkelte Landskaber bare vel særlige Navne efter disse som i en senere Tid.

Folkets Enhed fremgaar endvidere utvivlsomt af, at det adlød en fælles Konge. Ganske vist skildrer Beovulfkvadet to Riger i Danmark, et Geaternes Rige i Jylland under Kong Hygelak, senere under Beovulf, og et Danernes Rige under Kong Hrodgar og hans Slægt med Kongesædet Heorot, efter al Sandsynlighed Lejre paa Sjælland. Vi kende jo ogsaa fra Danmark Sagn om jydske Konger, saaledes om Fenge, Amled og Vermund, og Jellinge har været et gammelt jydsk Kongesæde. Imidlertid kan det paa ingen Maade siges, at de danske eller nordiske Traditioner berette om to forskellige Riger i Danmark, eller at der i dem kan skimtes en Kamp mellem forskellige Kongestammer, knyttede til de særlige Landskaber. Vi træffe Konger, som kun herske over en enkelt Landsdel, men ikke en Slægtfølge eller en Gruppe af Konger, der til Eks. kunne betegnes som jydske. Nye Indvandringer kunne maaske for en enkelt Landsdels Vedkommende have forstyrret den gamle Ordning for en Stund, og Danelandet kan til enkelte Tider have været splittet i uafhængige Riger. Saaledes høre vi jo, at Landet var delt i fem forskellige Riger paa den Tid, der gik umiddelbart før Harald Hildetands Regering; denne Konge samlede da atter det danske Rige. Men mere end et forbigaaende Forhold har det næppe været, og en midlertidig Splittelse af Riget kendes jo ogsaa fra det historiske Tidsrum.

Til enhver Tid har der derimod været Underkonger i enkelte af Landsdelene. Vi høre om mindre Konger i Skaane, paa Fyn og i Jylland, og vi høre om andre Konger i Sjælland end Lejrekongen. Sagnene fortælle desuden ofte om Høvdinger, som ved Vaaben og Hærtog have vundet sig stor Magt og som kalde sig Søkonger eller Hærkonger. Men over alle disse staar dog Kongen i Lejre; det er hans Magt og Glans, som lovsynges i de gamle Kvad og hvorom der fortælles i de gamle Sagn. Det er Skjoldungekongen, som har det største Ry i Norden, og han raadede visselig over hele Danmarks Omraade og ikke blot over en enkelt Ø. De mange bevarede Kongerækker gaa ud fra den samme Tanke,