186
Njørd.
nordiske Navne As-ger og As-mund. Gudinderne betegnedes i Norden som Asynjer (ásynjur).
Inden for Gudernes store Tal udgjorde Vanerne en egen Kreds. Forrest blandt disse maa nævnes Frø eller Freyr. Han er Lysets Gud, den gode Himmelgud, som bringer Frugtbarhed og Lykke. Navnet Frø er sprogligt beslægtet med gotisk frauja, oldtysk frô, angelsachsisk freá, som betyder Herre; disse Folks ældste kristelige Digte tiltale Gud med denne Betegnelse. Derfor synes Guden Frø at være opstaaet ved en Art Kløvning, saaledes som vi ikke sjældent træffe det i Mytologien. Folket har løsrevet Titelen fra en Guddom for deraf at danne en ny Gud med Betoning af en enkelt Side af den ældre Guds Væsen.
Frøs Fader er Njørd, hvem man skal paakalde til Søfart og Jagt; »han er saa rig, at han vel kan give dem Land og Løsøre, som paakalde ham«.
I et tidligere Afsnit er det fortalt, at flere tyske Folk med Boliger ved Elbmundingen og Nordsøen dyrkede en Gudinde for Jordens Frugtbarhed Nerthus (S. 59). Sprogligt er dette Navn sikkert det samme som Njørd, der jo ogsaa var en Guddom for Rigdom og Fader til Frugtbarhedens Gud Frø. Og ligesom den skjulte Nerthus førtes omkring paa en Vogn for at bringe Grøde til Agrene, saaledes blev i Sverige et tilhyllet Billede af Frø kørt omkring i Landet ved Vinterens Ophør. Der kan derfor næppe være Tvivl om, at Njørd er opstaaet ved en Omdannelse af den gamle Guddom Nerthus. Forandringen fra Kvinde til Mand bør ikke undre os; det er ikke ukendt i de hedenske Religioner, at en Guddoms Køn kan være lidet fremtrædende og endog vakle.
Paa de islandske Skjaldes Tid har en ny kvindelig Guddom trængt sig frem, nemlig Njørds Datter og Frøs Søster Freyja, Kærlighedens Gudinde. Hun er skøn og huld som de andre Vaneguder og lovprises i Myterne paa mange Maader; for hende synes Frigg nu at træde i Skygge.
Der synes saaledes efterhaanden at være opstaaet flere Guder inden for denne Gudeslægt. Og her skal endnu et Navn, om end ikke en ny Gud, bringes i Erindring. Freyr hed Yngve med et andet Navn, siger Snorre; dette Navn blev længe brugt i hans Æt som et Værdighedsnavn, og hans Slægt blev kaldt Ynglinger. Vi finde da ogsaa denne Gud hos Snorre og i andre gamle Kilder kaldt Yngvifreyr. Her støde vi aabenbart paa et meget gammelt
