Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/213

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

195

Jetter og Dværge.

om den sidste store Kamp nye Gudeskikkelser, der kunde deltage i den som Medkæmpere og Hævnere, eller som dem, der overlevede de ældre Guder. Det er nogle af disse Guder, vi skulle omtale.

Æger er Havets Gud, han kan være venlig og gæstfri, men ogsaa urolig og stormende, tilmed har Æger en haard og hjerteløs Hustru Ran, der i sit Net fanger dem, som skulle dø paa Dybet. Æger har ogsaa Navnet Læ (Hler); paa Læsø har han sin prægtige Hal.

Hejmdal (d. e. den over Verden skinnende) er lys og ren som Morgengryet; han er den aarvaagne Vagtholder, som ved Lyden af sit Horn varer Guderne, naar Jætter bryde frem. Hejmdal har mindre Søvn behov end Fuglen paa Kvist; han hører Græsset gro og Faarenes Uld vokse. Uller synes at være en Jægergud; han færdes om Vintertid paa Skier eller paa Skøjter, dannede af Knokler af Koens Ben. Paa den store Slette med den høje Græsvækst tumler Vidar sin Hest; han er næstefter Thor den stærkeste blandt Guderne.

Vi have hørt, hvorledes Prokop fortalte om de Svenske: »de dyrke mange Guder og Aander for Himmel, Luft, Jord og Hav, ligesom ogsaa Aander, som leve i Kildespring og Elve«. Det er hine Vætter i Lunde, i Høje eller Fosse, om hvilke vi ofte høre tale i Sagaerne, og de holdt sig saa fast i Folketroen, at det blev Kristendommens Forkyndere vanskeligere at forjage dem end at uddrive selve Guderne. De kæmpestore Jætter, Thurser, Trolde eller Bjergriser — de bære mange Navne, men i Danmark sagdes oftest Trold — boede paa Bjergrygge og i vilde Egne. De vare Fjender af den fredelige Kultur og yndede ikke Sollyset, hvori Menneskene syntes at trives. Deres Stemme var raa og rungende, deres Kræfter vældige, saa at de kunde flytte Bjerge og i deres Vrede kaste mægtige Stene mod Gudetempler eller Kirker. I øvrigt vare de ret enfoldige og ikke sjældent godlidende.

Dværgene, som boede under Jorden, havde vel et forkrøblet Legeme, men det rummede et listigt og klogt Sind. De kendte Metallernes Leje og smedede kunstfærdige Vaaben og Smykker, som Menneskene søgte at faa i deres Vold. En Modsætning til de mørke Dværge var Alferne. Disse gode, skønne Væsner, som levede i den lyse Luft (Lysalfer), vare gerne rede til at hjælpe Menneskene. Med Navnet Diser betegnede man kvindelige Guddomme, især Aander af bortgangne, der som Fylgjer fulgte med de endnu levende.


25*