Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/257

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

237

Kong Horik og Ansgar.

eller om andre fælles Forhold, og Horik fattede oprigtig Hengivenhed for Ansgar. Han raadførte sig med ham om Rigets hemmelige Anliggender, saa at Ansgar endog var til Stede, naar Kongen forhandlede om Statens Sager med sine Raadgivere. Men ogsaa naar Ansgar fortalte om den hellige Skrifts Indhold, lyttede Horik til og fandt det godt og rigtigt, ligesom han gerne vilde gøre sig værdig til Guds Naade. Da trængte Ansgar ind paa Kongen og bad om Tilladelse til at bygge en Kirke i hans Rige, saa at der altid kunde findes en Præst til at prædike Evangeliet og til at døbe dem, som vilde antage Kristendommen.

Kong Horik havde allerede tilladt, at enhver, som vilde, maatte antage den nye Tro, og han opfyldte nu Ansgars Bøn. Slesvig var Jyllands anseligste Stad, og til den strømmede Købmænd fra alle Lande sammen. Her fandtes allerede dengang mange Kristne, som havde modtaget Daaben i Dorstad eller Hamburg; nogle af dem hørte til Byens mest ansete Familier. Det var naturligt, at den første danske Kirke maatte bygges her. Den indviedes til Vor Frue, hvem Kirken i Hamburg ogsaa var viet, den laa paa »Holmen«, Stranden tæt Sydøst for den egentlige By, og blev nedrevet paa Reformationstiden. Kong Horik anviste ogsaa Præsten en Bolig til Ophold. Den kristne Menighed steg snart i Tal; tyske og frisiske Købmænd kunde nu ogsaa med langt større Sikkerhed søge til den jydske By.

V.

Vikingerne trænge Ind i Vestens Riger. Deres Langfarter.
Regner Lodbrog og hans Sønner.

Vi have fulgt Vikingernes Færd under det første Tidsrum af deres Optræden i de vestlige Riger. De vare naaede saa vidt, at de nu ikke længer vendte hjem ved Vinterens Komme, men slog sig ned paa Øerne ved Flodmundingerne eller paa Landenes Kyster. Endnu havde det vel været Befolkningen muligt at slaa dem tilbage eller dog sætte Grænse for deres Fremtrængen, men man havde i ringe Grad Øje for de store, kommende Farer, og saaledes lykkedes det Normannerne at brede deres Raaderum stadig videre.

Under mærkelige Forhold vandt de Indgang i Frankrig. Nordkysten har her den Fordel at mangle en saadan Række Øer som dem, der gjorde Anfaldene paa Frisland, England og Irland saa lette; i Frankrig vare Normannerne kun faste Gæster paa Øen Noir-