Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/258

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

238

Indre Splid i Frankerriget.

moutier tæt ved Loiremundingen. Men i øvrigt var alt beredt til Indfald i Landenes Indre. Frisland var paa flere Steder af Kysten i Vikingernes Vold, Havet var overfyldt af Sejlere, hvis Krigere ved Flodmundingen lyttede med største Opmærksomhed til, hvordan Rigets indre Forhold udviklede sig og om man ad disse store Porte snart kunde storme ind i det belejrede Land.

Kejser Ludvig var hensovet den 20. Juni 840 i Nærheden af Ingelheim. Ingen af hans tre Sønner vare til Stede ved Dødslejet, men ved Budskabet om hans Bortgang satte Kong Lothar fra Italien ikke mindre end Kong Ludvig fra Baiern sig straks i Bevægelse for at tilrive sig den øverste Magt; de undsaa sig dog ved at kæmpe med hinanden, og ved Rhinen sluttedes en Vaabenstilstand. Da Lothar forsøgte at bryde den tredje Broder Karls Magt i Frankrig, syntes atter en Broderkamp uundgaaelig; dog blev et nyt Forlig sluttet. Men inden Aarsdagen efter Faderens Død rykkede Karl og Ludvig i Forening mod Lothar, og det blodige Slag ved Fontenay i Nærheden af Auxerre udkæmpedes den 25. Juni 841.

Kunde der vel tænkes en gunstigere Lejlighed for Vikingerne til at trænge ind i det Land, som syntes dem forjættet? I Midten af Maj Maaned, medens Brødrenes Hære samledes til det store Stævne, styrede Normannen Asger med en Flaade ind i Seinemundingen og trængte op ad Flodens bugtede Løb lige til Rouen, som med dens Kirker og Klostre gik op i Flammer. Paa deres videre Vej brændte Vikingerne Klosteret Jumiéges, medens et andet Kloster St. Vandrille (Fontenelle) ved Penge afværgede deres Angreb; Munkene fra St. Denis frikøbte for tunge Løsepenge mange tagne Fanger. Paa Maanedens sidste Dag sejlede Flaaden atter ud af Floden.

De brændende Byer og Kirker burde have været et Vartegn for Konge og Folk om, hvad Splid i Riget vilde føre til. Men intet hjalp, og i den følgende Tid se vi Gang efter Gang, hvordan indre Kamp i Landet ligesom aabner Stigbordet, saa at Ødelæggelsen frit kan styrte ind over Riget i Vikingers Skikkelse. Netop under samme Forhold som Vikingernes første Vovefart paa Seinen fandt ogsaa det første Togt op ad Loire Sted. To Grever Rainald og Lambert stredes om Magten, og den sidste tog ikke i Betænkning at kalde saavel Indbyggerne i Bretagne til sin Hjælp som at friste en normannisk Flaade paa 67 Fartøjer, der netop viste sig i Nærheden, til at foretage et Plyndringstog op ad Loire. Lodset af franske Førere løb Flaaden St. Hansdag 843 op til Nantes og anrettede her et