271
Forsvarsværker ved Paris.
sikkert vilde have gjort i deres Sted. Allerede næste Dag begyndte Kampen.
Paris var dengang kun en By af tredje Rang mellem Frankrigs Stæder. Seineøen, den nuværende la Cité, var dens Hovedbestanddel og den eneste trygge Del, omgivet med en Mur fra den galliske Tid, der dog nu var forfalden; foran denne laa der, eftersom Vandet stod lavt eller højt, en bredere eller smallere Bred. Paa Flodens højre Strand fandtes en betydelig Forstad uden Forskansninger, hvorimod der paa venstre Bred var Marker og Enge. Af Karl den Skaldede var der i Stedet for den gamle Træbro, som forbandt Seineøen med den højre Bred, bleven bygget en ny Bro af Sten, og Broens Hoved forsvaredes paa det faste Land af et stærkt Taarn, bygget af Sten og omgivet af en Grav; kun den øvre Del var af Træ. En anden mindre Bro, der ligeledes var forsynet med et Taarn, forbandt Øen med den sydlige Bred.
Normannerne begyndte deres Angreb mod Broen paa Nordsiden. Frygtelige Hyl løde gennem Luften, og Taarnets Forsvarere overvældedes af Slyngekast og Pileskud. Men Bisp Gauzlin og de to Brødre vare til Stede overalt, hvor Faren var størst, og Frankerne gjorde tapper Modstand. Da Kampen i Skumringen hørte op, havde Taarnet lidt en Del, men i Løbet af Natten byggede Pariserne det endog stærkere, idet de ved Bjælker og Brædder rejste det til den dobbelte Højde.
Den næste Morgen begyndte de Danske at hugge løs paa Taarnets Stenfundament og at bore i det med Jernredskaber, hvad der dog fik en brat Ende, idet de Franske gød en glødende Blanding af Olie, Voks og Beg ned over Angriberne og bredte forsmædelig Død mellem dem. Ved en gravet Løbegang naaede Normannerne dog til Taarnet og huggede en Breche i dets Væg; men Krigere stode i tæt Række bag ved den brudte Aabning, og der kastedes fra Taarnets Top et Hjul ned, som knuste seks Vikinger.
