Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/306

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

284

Runestenene fra det 9. Aarhundrede.

Witland hører til Esterne [Witland var et Landskab nærmest Øst for Weichselens Munding; Ester var det ældste Navn paa de med Littauerne beslægtede Preussere; senere blev Preussere Navnet paa et tysk Folk]«.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 284a.jpg
94. Runesten fra Kallerup (nu ved Hedehusene).
Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 284b.jpg
95. Runesten fra Snoldelev (nu i Nationalmuseet).

I Danmark viser den historiske Tids Begyndelse sig ogsaa derved, at Stenene begynde at tale. Runer, ristede paa Redskaber og andre Genstande, findes ganske vist fra lige saa gammel Tid som Indskrifterne paa Sten i Norge og Sverige (se S. 89), men de indeholde sædvanlig kun et enkelt Navn. Fra det 9. Aarhundredes Begyndelse er der derimod bevaret flere Runestene, fra Midten af Aarhundredet en enkelt Sten, og fra dets Udgang seks, hvoraf nogle have lange Indskrifter, saa at herved nye Blade af Folkets Kulturliv oprulles for os, om end Stenene ikke fortælle om historiske Personer. Disse Stene ere saa meget mere velkomne, som netop fra disse samme Tider Runeindskrifter fra Norge og Sverige saa godt som mangle, hvorfor de danske Indskrifter give væsentlige Bidrag til Kundskab om Sprogets og Runeskriftens Udvikling.