300
Erobrerne af Normandie ere Danske.
dem. Karl havde desuden Opgaver og Planer, som kunde gøre ham det ønskeligt at have Fred for Indfald ad den store Flodvej. Det afstaaede Land hørte under Grev Robert af Paris, »Frankernes Hertug«, men denne ønskede selv Fred, og Karl kunde formentlig i den ny Besidder finde en mere trofast Vasal, end Robert havde været.
Ifølge en normannisk Tradition skal Rollo, da han mødtes med Kongen for at modtage Forleningen og efter Skik og Brug skulde kysse Kong Karls Fod, have løftet denne saa højt, for ikke selv at bøje Knæ, at Kongen tumlede bagover. Hvad enten Fortællingen er sand eller ikke, udtaler den paa tydelig Maade den normanniske Vasals og hans Folks Selvfølelse. Rollo viste sig i øvrigt som en paalidelig Hjælper, da Kong Karl senere i den haarde Nød kaldte ham og hans Krigere til sin Bistand. I trofast Opfyldelse af sin Lenspligt havde han i hvert Fald ikke nogen Overmand mellem alle Frankerkongens Vasaller.
Af alle Oplysninger synes fremgaa, at det i væsentlig Grad vare Danske, som toge Seinelandet i Besiddelse. De franske Kilder kalde disse Nordboers Hjemland Dacia eller Dania; der tales i Normandiet i den nærmest følgende Tid »dansk Sprog«, og der raader »dansk Skik«. Imidlertid var Folkets Krigernavn Normanner, hvad der da ogsaa blev Betegnelse for Indbyggerne, ligesom Kolonien fik Navnet Normandie (dette Navn kendes først fra Tiden 1000). Efter nogen Vaklen i Titelen for Landets Herre, blev Hertug den godkendte Betegnelse for hans Stilling.
Om Rollos Slægt og Herkomst giver Historikeren Dudo, der skrev for hans Sønnesøn (o. 1000), en længere Beretning. Faderen var en mægtig Høvding i Danmark, der følte sig uafhængig paa Grund af sine Rigdomme og den talrige Krigerskare, der samlede sig om ham. Derfor var Landets Konge fjendtlig stemt imod ham, og ved hans Død faldt han ind i hans Lande og angreb de to efterladte Sønner Rollo og Gurim (Gorm). Det kom til blodige Kampe, men efter at Gurim var bleven dræbt, flygtede Rollo af Landet med sit Krigerfølge og kom til England, senere til Frisland og Nordfrankrig.
I Norge fandtes en anden Tradition om Normandiets Hertug Rolf. Han var en Søn af Jarl Ragnvald paa Møre og blev kaldet Ganger-Rolf; han var nemlig saa stor og højvoksen, at ingen Hest kunde bære ham. Rolf var en vældig Viking, men da han engang ogsaa øvede Strandhug paa Norges Kyst, gjorde Kong Harald Haar-