Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/323

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

299

Kong Karl afstaar Normandie.

Besiddelse af Kystlandet var lige urokket; derfor besluttede man sig fra begge Sider til en endelig, fredelig Ordning af disse Landskabers Forhold. Paa Frankrigs Trone sad dengang den unge Karolinger Karl III, hvem Eftertiden noget uretfærdig gav Tilnavnet den enfoldige; han bestemte sig til at overlade Normannerne Besiddelsen af Landet og at antage Rollo som Lensmand. Ved en Sammenkomst mellem Kongen og den danske Høvding ved St. Clair ved Epte, der fra nu af skulde være en Grænseflod for Vikingernes Besiddelse, bleve Betingelserne for Afstaaelsen fastslaaede. Rollo skulde lade sig døbe, hans Følge vel ogsaa i saa vid Udstrækning som mulig, han skulde være Kongens Lensmand og værne Landet mod ethvert nyt Indfald fra Havet (911).

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 299.jpg
102. Normandie.

Hvor vidt det Omraade strakte sig, som paa den Tid kom i de Danskes Vold, er ikke let at afgøre, men i hvert Fald gik der ikke lange Tider hen, førend hele Landskabet fra Bugten ved Mont St. Michel og Bretagnes Grænse i Vest til Aaen Bresle og Byen og Borgen Eu i Øst hørte ind under Høvdingen i Rouen.

Det var ikke første Gang, at et frankisk Kystland saaledes blev afstaaet til danske Høvdinger; men mere end nogen tidligere Afstaaelse havde denne været forberedt ved lang Tids Bemægtigelse. Det skete syntes ogsaa nødvendigt, fordi Kongen ikke hos sine Vasaller havde fundet nogen alvorlig Bistand til at fordrive Fjenderne, saalidt som de paa egen Haand havde gjort Forsøg paa at forjage

38*