Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/322

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

298

Rollo angriber Chartres.

længere: de vare blevne altfor menneskelige og legemlige, og i det voksende Tal af Myter fremtraadte de fulde af Lyder og Synd. Mange havde ogsaa forvildet sig saaledes i deres Tro, at de dyrkede den Lund eller Høj, hvori Guden boede, i Stedet for Guden selv, og ved de mange Gudebilleder var Troen bleven raa og fetishagtig. Saaledes vare Sindene paa mange Maader blevne modne til at slippe den gamle Tro. Men ved Siden af dem, der paa forskellig Maade nærmede sig Kristendommen, fandtes ogsaa vitterlige Fornægtere af baade de hedenske og kristne Guder. Allerede om Rolf Krake og hans Mænd fortaltes det, at de, stolte over deres egen Kraft, ikke troede synderlig paa Guderne (se S. 114), og i Sagaerne nævnes ofte Mænd, som kun troede paa egen Styrke; atter andre forfaldt til mystiske Spekulationer — kort sagt, om Tiden var fuld af Kamp og Uro i den ydre Verden, udkæmpedes der ogsaa store Kampe i de Danskes eget Bryst.


III.

Normannerhæren ved Seines nedre Løb. Kong Karl III afstaar Landskabet til Hærens Høvding Rollo. Normandiets senere Forbindelser med Danmark under Hertugerne Vilhelm og Rikard. Bosættelser af Danske i Guines og ved Utrecht.

Der havde siden det sidste Aarti af det 9. Aarhundrede ligget en Flaade i Seinens nedre Løb, som det ikke var muligt for Beboerne af Landskabet deromkring at forjage. Man havde ved Penge kunnet købe Krigerne bort for en Stund, og en enkelt Høvding lod sig døbe, men snart viste Hæren sig paa ny, og det højeste, man opnaaede, var at hindre dens Indmarch i Burgund eller andre sydlige Egne. Aar gik efter Aar, og de Danskes Besiddelse af Seinelandet syntes at blive en urokkelig Kendsgerning.

I Sommeren 911 rykkede de under Anførsel af Høvdingen Rollo frem mod Chartres. Byens Biskop sendte Bud til Grev Robert af Paris og andre Nabofyrster, som ilede til Hjælp og angreb Belejrerne. Samtidig ledede Bispen et Udfald fra en af Byens Porte, idet han løftede Byens store Helligdom Jomfru Maries Særk til Skue for Hedningerne — den var i sin Tid bragt til Frankrig fra Konstantinopel — og det tilskreves dens vidunderlige Kraft, at de Franske vandt en fuldkommen Sejr over de Danske, som maatte trække sig tilbage.

Imidlertid var det atter kun et tilbagevist Angreb, Hedningernes