322
De vendiske Folkeslag.
skibene, dog var Længden noget mindre, Tømmeret noget sværere og Masten højere. De vare dernæst ikke Rofartøjer, men Sejlskibe, hvis Mast sjælden lagdes, de havde kun Dæk for og agter, medens Midten optoges af Ladningen (Lasterummet, Bunke). Da de manglede Dragehoveder i Stævnen, saavel som Skjolde langs Siderne, fik man let Øje for deres fredelige Hverv.
Vi have set, at de Danske i Vikingetiden nogle Gange gjorde Tog til Landene ved Østersøen, selv om de ansaa Vestens Have for deres egentlige Omraade. De havde imidlertid god Grund til at lade deres Hærskibe gaa paa Togter paa de østlige Vande for at vise, at de holdt Øje med de vendiske og andre af Østens Folkeslag og uagtet deres store Hærfarter mod Vesten vare beredte til at tage imod ethvert Angreb fra Østersøfolkenes Side. I øvrigt truede der næppe de Danske nogen Fare, i alt Fald fra de nærmest-boende Folk.
De vendiske Folk, der vare splittede i mangfoldige Stammer, boede fra det østlige Holsten helt hen til Weichselmundingen. Med de vestligste af disse, Abodriterne, saa vi de Danske i Kamp paa Karl den Stores Tid, men som oftest vare Venderne dog de Danskes Forbundsfæller, idet de havde samme Modstandere, Sachserne. De vendiske Folk levede temmelig afsluttet for sig og afviste snarest den Kultur, som de saa udvikle sig hos Nabofolket, Tyskerne, de foragtede deres Religion og fandt dem utiltalende og troløse af Karakter. Med ikke mindre Ringeagt saa Tyskerne ned paa Vendernes Sæder og Religion, og der udviklede sig et Nationalhad mellem de to Folk, der efterhaanden steg til Lidenskab.
Venderne vare fremfor alt Jægere, Hyrder og Agerdyrkere, og deres Lande, der vare rige paa Floder, Indsøer, Skove, Enge og Agerland, frembragte Afgrøde af al Art. Derimod havde Landet saa godt som ingen Købstæder af Betydning, og Venderne syntes kun i ringe Grad besjælede af Handelsaand, ligesom de ikke færdedes over Havet paa Handelsrejser. Vi mærke hverken i disse eller de følgende Aarhundreder noget til, at vendiske Skibe besøgte de nordiske Markeder eller Købinge, og det var først, da de Tyske i det 12. Aarhundrede begyndte at kristne Landene ved Østersøen og sendte talrige Kolonister herhen, at større Byer opstode og en Handels- og Søfartsvirksomhed af betydelig Omfang tog Flor.
Da imidlertid de vendiske Lande vare rige paa allehaande Produkter, saasom Tømmer, Korn, Heste, Kvæg, Fisk og Vildt, for-
