323
Julin.
uden Honning og Hamp, kan man forstaa, at andre Folkeslag ad Floder og Landveje søgte herhen, men især at søfarende Folk styrede til Kysterne eller endog sikrede sig Havne, hvor Handelen kunde foregaa uhindret. En saadan var paa Kong Godfreds Tid den Havneplads, »der paa Dansk hed Reric«, et nu ubekendt Sted paa den meklenburgske Kyst; den siges at have bragt Kongen ikke faa Indtægter ved de her betalte Afgifter, indtil Godfred i Aaret 808 ødelagde den og førte Byens Købmænd bort (S. 215).
Fortællingen om Reric kaster Lys over de Danskes senere Optræden paa en anden vendisk Kyst.
Ved det brede Udløb af Vendens største Flod Oder fandtes paa Harald Blaatands Tid en Handelsby Julin, hvis Ry havde strakt sig viden om. Det var ikke netop Byens vendiske Befolkning, der vare farende handlende, men man havde her givet Ly for allehaande fremmede Folk. Nogle Menneskealdere senere fortæller Adam af Bremen, at i Julin boede Sachser, ikke mindre end Russer, som dreve Handel paa Grækenland, og flere andre Folk; naar de Kristne kun ikke bare deres Tro offentlig til Skue, kunde de leve uhindret mellem Hedningerne.
Byen laa paa Østsiden af Øen Wollin ved Dievenow paa den Plet, hvor nu Byen Wollin ligger. Her var alle gode Betingelser til Stede, som paa de Tider kunde kræves af en Handelsby. En saadan maatte ikke ligge ved selve det aabne Hav, hvor pludselig
41*
