328
Erik Blodøkse.
VII.
Da norske Kongers Forhold til Danmark. Harald Graafeld dræbes af Guld-Harald, som atter fældes af Jarl Hakon. Harald Gormsen vinder Norge. Kristendommen antages i Danmark, Bispedømmer grundlægges.
Kong Harald Haarfager havde højt bedaget overdraget Kongedømmet i Norge til den af sine mange Sønner, som han mest yndede og som Ragnhild, en dansk Kongedatter, havde født ham, Erik (o. 930); faa Aar efter døde han. Men Erik havde Vanskelighed ved at blive anerkendt af sine mange Brødre, hvem han bekrigede og fældede eller paa andre Maader ryddede af Vejen; ophidset af sin onde og listige Dronning Gunhild gjorde han sig skyldig i mange Grusomheder, saa at han af Folket mærkedes med Tilnavnet Blodøkse. Misfornøjelsen var almindelig, og da hans yngste Broder Hakon, der var opfostret hos Kong Æthelstan i England og derfor fik Tilnavnet Adelstensfostre, kom tilbage til Norge, sluttede mange Stormænd sig til den kloge og tapre Kongesøn, fordreve Erik og toge Hakon til Konge. Kong Erik tyede til England, hvor han dog snart havde samme Skæbne som i Norge (se S. 312).
Mellem Harald Gormsen og Kong Hakon var Forholdet i nogen Tid fredeligt og godt, og det fortælles i en af Sagaerne, at hvert tredje Aar mødtes Hakon med den danske og svenske Konge og andre Høvdinger paa Brennøerne ved Gøtaelvens Udløb for at forhandle om foreliggende Stridsspørgsmaal og komme til mindelig Afgørelse af dem. Paa den Tid, Mødet fandt Sted, strømmede Folk sammen fra alle tre Lande, og der holdtes et stort Marked.
Men heri skete der en Forandring, da efter Erik Blodøkses Død hans Enke Gunhild kom til Danmark med sine Sønner. Kong Harald modtog dem vel og gav dem betydeligt Land at leve af, ja han knæsatte endog en af Sønnerne Harald — hvorved han gjorde ham til sin Fostersøn — og lod ham opdrage ved sin Hird. De andre, voksne Brødre foretog jævnlige Tog til Norges Kyster med Hjælp af Vikinger fra Danmark. Hakon var nødt til at opsøge Angriberne paa dansk Omraade, og derfor plyndrede og brandskattede han paa Jyllands Kyster, paa Øerne og i Skaane.
Efter at Hakon derpaa i nogle Aar havde haft Fred for Gunildssønnerne, kom de atter tilbage og denne Gang med en betydelig Hær, som de havde samlet i Danmark. Hakon blev overrumplet og maatte paa Øen Stord kæmpe mod en seksdobbelt Overmagt (o. 960). Saa tappert stred han imidlertid og saa dristigt førte han
