330
Harald Graafelds Drab.
sætte over for Gorm eller Hardeknud, Sigurd Orm i Øje eller Regner Lodbrog.
Kong Harald raadførte sig imidlertid med Hakon Jarl om, hvordan han skulde frigøre sig for Brodersønnen, og Jarlen foreslog ham da, at han skulde skaffe Guld-Harald Norge, eftersom dettes Konger havde lønnet ham slet for den Hjælp, han havde ydet dem. Kongen skulde derfor sende Bud til Harald Graafeld og tilbyde ham det Len, han tidligere havde haft i Danmark, han vilde da nok komme og Guld-Harald faa Lejlighed til at dræbe ham. Kongen indrømmede, at naar blot Harald Graafeld var dræbt, vilde Gunhildssønnernes Magt styrte sammen, »men« — sagde han — »vil det dog ikke kaldes en ond Daad at svige sin Fostersøn?«. Jarlen svarede: »De Danske ville dog kalde det bedre handlet at dræbe en norsk Viking end sin danske Brodersøn«. Overtalt af Hakon gik Kongen omsider ind paa Planen; Guld-Harald viste sig ogsaa beredt til at tage sin Del af den blodige Gerning.
Der havde været Uaar i Norge, saa at Kongerne knap nok kunde faa de befalede Afgifter af Fødevarer til at underholde deres Mænd med. Den danske Konge lod derfor Udsendinge rejse til Norge, som skulde venligst hilse fra deres Herre og indbyde Harald til at tage Vintersæde paa sin tidligere Forlening i Jylland med to Hundrede (d. e. store Hundreder paa 120) Mand. Efter nogen Betænkning tog Harald mod Tilbudet og kom sejlende med tre Langskibe og 80 Mand om Bord paa hvert til Hals ved Limfjorden, hvor Kong Harald havde lovet at modtage ham. I Stedet for Kongen maatte han imidlertid se Guld-Harald styre imod sig med ni kampberedte Vikingeskibe. Nu indsaa den norske Konge, at han var bleven sveget; han gik i Land og fylkede sine Mænd paa bedste Maade for at modtage Angrebet. Overmagten var dog for stor; hvor tappert end Harald og hans Krigere kæmpede, maatte de omsider lade Livet.
Den danske Konge fik Budskab om sin norske Gæsts Fald, men samtidig begyndte Jarl Hakon at forestille ham, hvor lidt han vilde vinde ved at gøre Guld-Harald til Norges Hersker; paa hans Troskab vilde han sikkert ikke kunne stole, tilmed havde denne i Vinteren forud betroet Hakon, at han vilde dræbe sin Farbroder, hvis det kunde lykkes ham. Saaledes fik han da Haralds Tilladelse til at maatte angribe og fælde Guld-Harald, hvorfor han som Løn skulde have Norge som skatskyldigt Jarledømme.
Med 12 Langskibe sejlede han imod Guld-Harald, og efter en
