Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

22

Runddysser og Langdysser.

kaldes Runddysse. Ikke saa fuldendt i arkitektonisk Henseende er Langdyssen, hvor Højen ofte rummer to eller flere Gravkamre paa Rad og derfor har faaet en langstrakt Form; Vogterstenene danne en aflang, skarp Firkant omkring den. Langdysserne have en betydelig Længde, 70 Fod, ja ofte 100—200 Fod, med et Gravkammer i Midten eller ved en af Enderne, stundom med 3—4; der findes endog saadanne Kæmpegrave som Grønjægers Høj ved Fanefjord paa Møen, hvor 160 Stene omslutte den 314 Fod lange Høj, eller som de 500 Fod lange Dysser ved Vilsted ved Haderslev og ved Lindeskov paa Fyn.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 22a
12. Langdysse i Thoreby Skov (Musse Herred, Laaland).
Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 22b
13. Grundplan af Langdysse i Radsted (Musse Herred, Laaland).

En anden Art Gravbygninger ere Jættestuerne. De fremtræde i Landskabet omtrent paa samme Maade som Dysserne; den opkastede Høj runder sig græsklædt op til Underkanten af Kammerets Dæksten, mindre hyppigt skjuler Højen den hele Stenbygning; derimod mangle ofte Randstenene omkring Jordhøjens Fod. Jættestuerne ere de mægtigste af Stenalderens Bygninger, og det gamle Navn passer godt, thi disse store Kamre synes byggede af Kæmper. Den beskedne Dysse, hvor den døde netop kunde hvile udstrakt, har udvidet sig til at blive en hel Stue, i hvilken endog mange Mennesker kunne færdes oprejst. Kammeret er gerne en halv Snes Fod langt, men kan naa den dobbelte (ja undtagelsesvis tredobbelte) Længde, det er omsat af store Sidestene og overdækket af lignende Dækstene; alle vende de en forholdsvis flad og jævn Side mod