Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/37

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

23

Jættestue.

Inderrummet. Ved Kammerets Bygning har den største Vanskelighed naturligvis ligget i, at Kampestenen ikke kunde række over et Rum, der var bredere end 5—7 Fod. Længere end en halv Snes Fod ere Loftstenene sjældent. Vægstenene staa støttede til hinandens Side, ubetydeligt foroverbøjede, og Rummene mellem deres ujævne Sideflader ere here som i øvrigt ogsaa i Dyssen udfyldte med indkilede, over hinanden lagte Stene, hvortil især valgtes Brudstykker af rød Sandsten, som let lod sig spalte i Fliser. Paa Gulvet anvendtes undertiden større Omhu end ved Dyssen, idet man brolagde det med almindelige Brosten eller med flade Sten. Ejendommelig for disse Bygninger er endvidere Gangen ind til Rummet (derfor betegnes Jættestuen ofte som Gangbygning). Gangen gaar lodret paa Kammerets Længdeakse og vender i Reglen mod Øst eller Syd; den er sædvanlig o. 15 Fod lang, 3—4 Fod høj, 2—3 Fod bred og ligesom afdelt ved Mellemdøre, idet der af mere regulære fremspringende Stene er dannet en Karm med foranstaaende Tærskel. Man kan træffe indtil tre Døre anbragte paa denne Maade i Gangens forskellige Dele; i enkelte Tilfælde staar en flad Sten lukkende foran. Endnu skal kun nævnes, at man endog opførte 2—3 Kamre i samme Høj, hvilke enten vare byggede sammen og havde fælles Udgang eller vare forsynede hver med egen Gang.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 23
14. Jættestue i Martofte paa Halvøen Hindsholm.