336
Kong Harald byder Folket at antage Kristendommen.
handske (Fig. 119) — og bar det saa længe som Kongen bestemte; han viste alle, at hans Haand var uskadt, og gjorde saaledes den katolske Tro bevislig for alle. Saaledes blev Kongen omvendt og han befalede, at man alene skulde dyrke Kristus som Gud, ligesom at de ham underlagte Folk skulde aflægge Hedenskabet og give Guds Præster og Tjenere skyldig Ære.
Hvad den sachsiske Munk saaledes fortæller, bekræftes af den danske Tradition, som har bevaret Poppo og hans Jernbyrd i stort og helligt Ry.
Vi kunne saaledes antage, at fra Tiden o. 960 har Kongen og største Delen af det danske Folk antaget Kristendommen. Islændingen Gisle Surssøn, som kom til Viborg o. 970, lod sig da ogsaa her primsigne for at have let Samkvem med Kristne; »thi paa den Tid var Kristendommen kommen til Danmark«.
Vist er det, at Kong Harald i Roskilde lod bygge en Kirke for den hellige Trefoldighed.
Paa denne Tid har Harald lagt sidste Haand paa det storartede Mindesmærke, som hans Fader havde begyndt i Jellinge. Det er i Forvejen fortalt, hvorledes Harald tæt ved den Gravhøj, som Kong Gorm havde bygget for Thyre, rejste en lige saa mægtig Høj for sin Fader (Fig. 123). Men Høje ere hedenske Minder, og nu skulde Kristendommen raade i Landet, derfor satte han midt imellem de to Mindesmærker en tresidet, 8 Fod høj Sten, paa hvilken man ganske vist finder Billedet af en Dragefigur og Ormslyngninger af ret hedensk Art, men hvor tillige Kristus er fremstillet. Med udstrakte Arme, i Stillingen som korsfæstet, dog uden at Korset er angivet, ses her Frelseren med Glorie om Hovedet (Fig. 120—22). Det er det første Kristusbillede, vi kende fra Danmark eller Norden, og det fortæller klart om Kongens Tro og om den Religion, han vilde gennemføre i Landet. Derom taler da ogsaa Indskriftens Ord: Harald Konge
