337
Kristendommen indføres i Viken.
bød gøre dette Mindesmærke efter Gorm sin Fader og efter Thyre, sin Moder, den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne.
De to største Bedrifter, som skyldes Kong Harald, ere her med Stolthed mindede. I Norge havde Kristendommen haft en langsommere Vækst end i Danmark; Kong Hakon den Gode havde været Kristen, men tvunget af Folkets Modstand havde han maattet give Afkald paa at virke for den kristne Tros Fremme. Den danske Konge greb nu ind med stærk Haand i det Landskab, som var ham nærmere underlagt. Harald sendte to Jarler med en stor Skare Krigere til Viken for at paabyde Kristendommen, og mange skulle være blevne døbte.
VIII.
Danmarks Forhold til Tyskland paa Kejser Otto den Stores Tid. Kejser Otto II’s Tog til Jylland. Hakon Jarl frigør sig for Lensforholdet til Kong Harald og erobrer Viken. Styrbjørns Tog til Upsala og Fald. Jomsvikingernes Tog til Norge og deres Nederlag i Hjørungavaag.
Ærkebisp Adaldag havde kunnet virke for Kristendommen i Danmark og for Ordningen af den danske Kirke, men Kong Harald har sikkert passet paa, at den fremmede Kirkehøvdings Magt blev holdt inden for snævre Grænser. De Danskes Forhold til Sachserne og til den tyske Konge var i det hele ikke velvilligt og af ret vekslende Art. En ung sachsisk Høvding Wichman gjorde Oprør mod sin Farbroder Hertug Herman og blev forjaget; senere toges han til Naade, men det varede ikke længe, førend den urolige Yngling drog til Danmark for at overtale Kong Harald til at hjælpe ham i hans Angreb paa Hertugen. Herpaa vilde Kongen dog foreløbig ikke gaa ind. Efter at have forsøgt en ny Opstand maatte Wichman flygte, og nu synes han at være draget til Jomsborg og at have faaet Hjælp dér. Han angreb Kejserens østlige Forbundsfæller, men faldt i Kampen (967). Kort efter blev det meldt i Tyskland, at et Angreb fra Danmark forestod, men dette udeblev, og nogle Aar efter kom danske Udsendinge til Kejser Otto i Quedlinburg og bragte ham smukke Gaver fra Kong Harald (973).
Om Holstens Skæbne paa disse Tider høre vi meget lidt; Kejseren synes at have skænket denne Landsdel ringe Opmærksomhed. Allerede paa Kong Gorms Tid have enkelte Dele af Landet Nord for Elben været Danmark underlagte, og det berettes ogsaa, at Kong Harald skal have haft Besiddelser i Holsten.
Danm. Riges Hist.
I 43
